Friterede søde kartofler med bønnemos (©DR)

Friterede søde kartofler

Friterede, søde kartofler kan enten spises som chips eller serveres til rødfisk eller bønnemos. Vær opmærksom på, at bønnerne skal stå i blød natten over, inden bønnemosen laves.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Friterede søde kartofler og koriander

  • 2-3 stk. søde kartofler
  • 1 bundt friske koriander
  • 0,5-1 l jordnøddeolie
    (eller anden olie velegnet til friture)
  • 1 smule salt

Krydret mos af sorte bønner

  • 200 g sorte bønner
  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 spsk. hel spidskommen
  • 1 smule sød chilisauce
  • 1 smule salt

Hel rødfisk

  • 1 stk. stor rødfisk
  • 1 smule salt
  • 1 smule hvidløg

Krydret kokosfyld

  • 0,5-1 stk. kokosnød
  • 2 stængler frisk citrongræs
  • 0,5 bundt koriander
  • 1 stk. lime
  • 1 smule sød chilisauce
  • 1 smule salt

Fremgangsmåde

Lav friterede søde kartfoler og koriander: 

  1. Kartoflerne vaskes og skrælles og skæres i papirstynde skiver på en mandolin. Olien varmes op. Kartoflerne friteres i olien til de bliver gyldne og sprøde, hvorefter de lægges på fedstsugende papir og drysses rigeligt med salt. 

  2. Den friske koriander friteres efterfølgende, og når det er helt sprødt og knasende lægges også det på fedstsugende papir.

    TIP: Kan spises som chips eller som tilbehør til bønnemos eller rødfisk.  

Lav krydret mos af sorte bønner: 


  1. Bønnerne lægges i blød i en skål med rigeligt vand natten over. Skålen skal være tildækket og stå i køleskabet. Næste dag kastes vandet bort og bønnerne skylles grundigt, hvorefter de koges i letsaltet vand til de er helt møre - det tager mellem 45-60 minutter.

  2. Det finhakket løg steges på panden til det er klart og gennemsigtigt i konsistensen, derefter tilsættes det finthakkede hvidløg og steger med i et par minutter. Spidskommen ristes på en pande, hvorefter det stødes i en morter eller males i en kaffekværn.

  3. Vandet fra de færdigkogte bønner hældes fra, og bønnerne moses med lidt friskkogt vand til en ensartet og lind mos. Mosen steges på panden sammen med løgene og hvidløget, og smages til med rigeligt spidskommen, sød chilisauce og salt.

    TIP: Bønnemosen er også skøn i sandwicher, i tortillas eller som dip til at dyppe nachos eller friskskårne grøntsager i.

Lav hel rødfisk med krydret kokosfyld: 


  1. Rødfisken renses for indvolde og lægges på bagepapir på en bageplade. Den skindside der vender opad skæres der 4-5 gode ridser i, og der gnubbes salt og hvidløg godt ind i skind og kød. Den friske kokos rives på den grove side af rivejernet.

  2. Citrongræsset skæres helt, helt fint og blandes med kokos, koriander, limesaft og sød chilisauce efter smag, tilsæt evt. lidt salt. Kom fyldet ind i rødfisken, og luk den godt til med et par kødnåle. Fisken steges nu i ovnen til den er gylden og sprød og næsten helt gennemstegt. Alt efter fiskens størrelse tager det ca. 25-35 minutter ved 200 grader.

    TIP: Servér evt. også fisken med mangosalat, varme tortillas, krydret bønnemos og friterede kartofler.