Italiensk fritto misto med blåmuslinger og grøntsager. (©DR)

Fritto misto

Dampede blåmuslinger og grøntsager dyppet i dej og fritteret i olie. Hvis ikke blåmuslinger er sagen, kan retten sagtens laves med rejer eller hvid fisk.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 kg dampede blåmuslinger uden skaller
  • 0,5 kg blandede grøntsager
    (fx aubergine, squash, forårsløg, peberfrugt, fennikel og grønne asparges)
  • 1 smule koldpresset jomfruolivenolie
  • 1 stk. citron

Dej

  • 1 smule hvedemel
  • 1 smule danskvand
  • 1 smule salt
  • 1 smule krydderurter
    (fx salvie, basilikum og persille)

Fremgangsmåde

  1. Pisk ingredienserne til dejen sammen til en let klumpet dej. Dejen skal minde om en pandekage dej i konsistensen. 
  2. Dyp muslinger og grøntsager i dejen, lad dem dryppe lidt af og steg dem på panden i rigeligt med olie. 
  3. Du kan også friturestege din fritto misto. Fyld en gryde halvt op med en olie der tåler høje varmegrader, evt. jordnøddeolie eller rapsolie. Varm olien op og friter muslinger og grøntsager i den brandvarme olie. Læg de friterede muslinger og grøntsager til afdrypning på fedtsugende papir. Dryp med rigeligt citronsaft og spis fritto mistoen mens den er varm.