Frossen yoghurt med hindbær
Frossen yoghurt med hindbær er en lille, nem og lækker snack. Er du lækkersulten, men har lyst til et alternativ til slik af gode råvarer er denne lille dessert en god mulighed. Jesper Vollmer lavede de små yoghurtbidder i programmet 'Spis og Spar', som havde fokus på økologi.
Tilberedningstid:
12 timer
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- Ca. 1/2 kg græsk yoghurt
- 1 bakke hindbær
Fremgangsmåde
- Mas bærerne lidt med en gaffel og bland dem med yoghurten.
- Fyld massen i de enkelte huller i en isterningbakke og stil dem i fryseren.
- Når de små desserter er frosne, er de klar til at spise.