Denne dessert er altid en sikker vinder og med den tempereret chokolade får din frugtsalat et ekstra elegant udtryk. (©DR)

Frugtsalat med flødeskum og chokoladespåner

Skal det være nemt og lækkert? Så er denne opskrift på den klassiske frugtsalat lige noget for dig.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Frugtsalat

  • 500 g valgfri frugt
  • 200 ml piskefløde
  • 200 g mørk chokolade
    (tempereret)

Fremgangsmåde

  1. Skær frugten i grove tern og anret i en skål.
  2. Pisk fløden let, og stil på køl.  
  3. Hæld chokoladen op i en plasticskål, som kan komme i mikroovnen. Temperer chokoladen ved at give den 30 sekunder ved max varme. Ta’ den ud, og rør rundt i chokoladen i 2 minutter. Giv den nu 15-20 sekunder, ta den ud, og rør rundt i chokoladen i 2 minutter. Gi’ den nu kun 10 sekunder og rør, og for næste gang, 5 sekunder og rør.
  4. Rør rundt i chokoladen lige så stille, og lad den smelte langsomt. Fortsæt således, indtil al chokoladen er smeltet og tyktflydende. Hvis du har et termometer, så sørg for at chokoladen aldrig kommer over 32-33 grader! Så ødelægger du nemlig tempereringen. 
  5. Hæld den tempererede chokolade over en marmorplade. Smør den helt tyndt ud, så den får en jævn glat overflade.
  6. Lad chokoladen sætte sig lidt, til du kan se den begynder at blive lidt mat, og du stadig kan sætte et tryk af din finger på chokoladen. Så kan du begynde at skrabe dine chokoladespåner!
  7. Ta' en skarp spatel eller dejskraber af metal, og kør jævnt og fast hen over chokoladen, så du 'skraber' en chokoladespåne op. Hvis ikke det lykkes, så kan det være chokoladen skal blive lidt sprødere. Så bare vent lidt til den er blevet lidt mere fast, og prøv igen.
  8. Anret din frugtsalat med en skefuld flødeskum og en smule chokoladespåner.