En frisk og lækker frugtsalat efter Anne Hjernøes nemme opskrift. (©DR)

Frugtsalat med vaniljesirup og chili

Frugtsalat er en dejlig måde at starte dagen på, men det smager også skønt som dessert. Anne Hjernøe lavede i programmet Anne og Anders på sommerferie denne lækre og meget nemme opskrift på frugtsalat, som bliver blandet med vaniljesirup og chili. Brug de frugter, du har liggende i frugtskålen.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. ananas
  • 2 stk. pærer
  • 2 stk. banan
  • 1 stk. mango
  • 1 stk. netmelon
  • 1 stk. frisk rød chili
  • 6 spsk. vaniljesirup eller anden sirup

Fremgangsmåde

  1. Rens alle frugterne, skær dem i mundrette bidder og bland dem i en skål.

  2. Skær chilien over på langs og fjern kernerne. Hak chilien fint og bland den i vaniljesiruppen, og hæld det i den udskårne frugt. 

TIP: Lad gerne frugtsalaten trække et kvarters tid med siruppen, inden den serveres.