Hjemmelavede fyldte chokolader er det dejligste slik. (©DR)

Fyldte chokolader - kaffeganache og orangekaramel

I Den store Bagedyst lavede Kirsten disse lækre og fyldte chokolader. En slags med kaffeganache og hasselnøddecrunch, og en med karamelpraline og appelsin. Prøv Kirstens opskrifter derhjemme.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 24 pers.

Kok og program

Ingredienser

Kaffeganache med hassenøddecrunch

  • 2 tsk. fløde
  • 60 ml honning
  • 125 g smør
  • 45 ml hakket mørk chokolade
  • 3 3/4 dl hakket lys chokolade
  • 3 tsk. nescafé
  • 4 tsk. Baylies likør
  • 20 g hasselnødder
  • 2 spsk. sukker

Karamelpraline

  • 2 stk. appelsiner
  • 3 dl sukker
  • 3 dl vand
  • 125 g sukker
  • 125 g fløde
  • 30 g smør
  • 108 g lys chokolade

Øvrigt

  • 500 g mørk chokolade
  • 50 g kakaosmør
  • pulverfarver efter ønske

Fremgangsmåde

Kaffeganache med hassenøddecrunch

  1. Rist hasselnødderne i ovnen.
  2. Fløde, honning og nescafé varmes op i en kasserolle, lige til kogepunktet.
  3. Hæld det efterfølgende over skålen med dine to varianter af hakket chokolade. Rør i midten af massen for langsomt at emulgere den.
  4. Når massen er ensartet tilføjes smør og baileys, og der røres til smørret er opløst.
  5. Smelt sukker og kom hasselnødderne deri og hæld det på bagepapir. Når det er kølet ned, hakkes det i småstykker.
Karamelpraliné med chokolade og appelsin

  1. Lav en appelsinpure ved at skære appelsinerne i grove stykker og koge dem i 15 minutter med vand og sukker (ikke under låg). Sigt vandet fra og stavblend massen. Lad det køle helt ned. 
  2. Til din karamel skal sukkeret smeltes langsomt i en gryde -  det tager ca. 10 minutter ved middel varme.
  3. Varm fløden op, og hæld den lidt efter lidt i det smeltede sukker. Giv den et opkog og stil den til side, så den kan køle ned til 40 grader.
  4. Tilføj her smørret. Vej massen - du skal nemlig have tilsvarende vægt i smeltet utempereret chokolade.
  5. Hæld så karamellen over chokoladen og tilføj 3 spsk. appelsin pure.Vend massen og kom i en sprøjtepose. Lad den køle af på køkkenbordet.

Chokoladen

  1. Smelt kakaosmør til maks. 48 grader. Tilføj de pulverfarver du ønsker, og lej med formene og farverne.
  2. Lad det størkne og støb dine skaller med mørk chokolade. Kom fyld i dine skaller og luk dem.  
  3. Stil på køl i ca. 15 minutter og så er de klar til at vendes ud af formen.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2017 (afsnit 9)