Kropuk, som vi også kender som rejechips, drysses ovenpå salaten til slut. Salaten er et lækkert alternativ til aftensmaden, og den er tilmed nem at lave, såfremt du ligger inde med alle ingredienserne. (©DR)

Gado gado med kropuk

Adam Prices opskrift på den indonesiske ret, gado gado med kropuk er sund og lækker. Salaten har mange ingredienser, blandt andet bønnespirer, spidskål, kartofler, æg, tofu, jordnødder og rejechips. Vi lover du bliver mæt!

Tilberedningstid: 35 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 1 stk. agurk
  • 50 g bønnespirer
  • 0,5 stk. spidskål
  • 200 g kartofler
    (Man kan også bruges asparges kartofler.)
  • 4 skiver tofu (ca. 100 g per. pers)
  • 4 stk. æg
  • 2 stk. salat
  • 200 g grønne bønner
  • 2 stk. majskolber
  • 1 spsk. palmesukker
  • 50 g friske jordnødder
    (Man kan dog også sagtens bruge peanut butter.)
  • 1-2 tsk. chili (alt efter styrke)
  • 1-2 tsk. tamarind
  • 1 pakke rejechips
  • 2 bundt forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 0,5 dåse kokosmælk
  • 6 stk. lime
  • 1-2 tsk. rejepaste

Fremgangsmåde

  1. Start med dressingen, som laves i morter eller en blender. Knus ristede jordnødder, hakket chili, palmesukker, 2 fed hvidløg med et par skefulde limesaft. Når dette er rørt godt sammen tilsættes tamarind, for at give dressingen en dejlig frisk frugsyre.

  2. Derefter kokos mælk, rør det sammen til ensartet konsisstens, og smag evt. til med de nævnte ingredienser. Spidskålen snittes og blancheres et kort øjeblik. Bønner blancheres. Ligeledes med majs: skær dem fra kolben og blancher.

  3. Hjertesalat snittes, kartofler og kogte æg skæres i mundrette stk. agurken skrælles, deles på langs, og indmad fjernes med en teske. Skær derefter agurken i mindre stk. Friter rejechipsene, så de "puffer" op.

  4. Steg tofu sprødt på en side i varm olie på en pande. Arranger nu salaten således, at den lægges i lag med: salat, kål, kartofler, agurk, bønner, majs, æg, tofu, bønnespirer rigelige mængder dressing, lidt limesaft og rejechips.