Gammeldags labskovs med saltet lammekød og syltede rødbeder. (©DR)

Gammeldags labskovs med saltet lammekød

En klassisk nordjysk egnsret er labskovs med lammekød, som serveres med purløg og syltede rødbeder. Brødrene Price lavede opskriften i programmet 'Spise med Price - Egnsretter'.

Lammekødet forberedes dagen før skal trække natten over.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 1 kg lammebov uden ben
  • 3-4 spsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 1 l lys bouillon
  • 8-10 stk. peberkorn
  • 4-5 stk. laurbærblade
  • 1,5 kg melede kartofler
  • 2-3 stk. gulerødder
  • 2-3 stk. porrer

Til servering

  • 100 g smør
  • 1 bundt purløg
  • 4 skiver rugbrød
  • 100 g syltede rødbeder

Fremgangsmåde

  1. Dagen før:
    Lammekødet trimmes for overflødigt fedt, skæres i store tern og drysses med 3-4 spsk salt og 1 spsk sukker. Trækker i køleskabet natten over.

  2. Dagen efter:
    Lammestykkerne blancheres i kogende vand i 5 minutter, vandet hældes fra og kødet skylles under den kolde hane.

  3. Kom derpå kødet i en ren gryde og hæld lys bouillon over til det dækker og lidt til. Tilsæt peberkorn og laurbærblade og lad kødet koge under låg i 30 minutter. Tilsæt derpå gulerødder og porrer i smår tern. Lad det koge videre i 15 minutter og tilsæt så halvdelen af kartofferne skåret i små tern. Lad dem koge helt ud.

  4. Hæld lidt af bouillonen fra (gem den!) og rør godt i gryden, så kartoffelstykkerne moses. Tilsæt resten af kartoffelternene og bland dem godt ind i det øvrige. Læg låg på og kog det sidste hold kartofler møre. Juster evt. konsistensen med den bouillon, der blev taget fra. Labskovsen skal være lind og behagelig, men ikke for flydende.

  5. Server med smørklat, drys af purløg, rugbrød og syltede rødbeder.