Skønne og luftige glutenfri italienske boller efter Mette Marie Viscors opskrift. Foto: DR (©DR)

glutenfri italienske boller

Mette Marie Viscor fra bageriet Mette Maries Kitchen i Fredensborg bagte i Madmagasinet disse glutenfri italienske boller. Det er en nem, hurtig og lækker opskrift, og bollerne smager fantastisk. Bollerne er bedst den dag de er bagt, men de kan også sagtens fryses.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1,5 l vand
  • 50 g loppefrøskaller
  • 50 g gær
  • 1,5 tsk. almindelig hvid salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1/2 tsk. stødt koriander
  • 6 spsk. ahornsirup
  • 450 g rismel
  • 250 g majsmel
  • 150 g kartoffelmel
  • 3 spsk. kokosfibermel
  • 1 tsk. æblecidereddike

Fremgangsmåde

  1. Det hele røres godt sammen, gerne på røremaskine i en 8-10 minutter. Hæver en times tid et lunt sted.
  2. Dejen hældes derefter ud på et godt meldrysset bord, og dejen skæres i passende stykker. Dyp hver bolle i olivenolie og tril dem let i hænderne, så de bliver dækkede med olien. Dyp dem dernæst i rismel eller i frø, kerner eller birkes efter behag.
  3. Bages straks de er formede i en godt varm ovn, giv dem gerne 220 grader de første 15 min og skru derefter varmen ned til 200 grader. De skal bage ca. 40 minutter i alt.
    TIP: Vent med at skære bollerne over, til de er kølet af