Gourmet hotdog med hjemmelavede pølser

Hvem kan ikke altid køre en indianer i brød ned? – det kan familien Olsen i hvert fald! Hvorfor så ikke lave den i en ultralækker udgave, som får den lokale pøllemand til at græde af glæde. Hjemmelavede pølser, friskbagt brioche og de lækreste topping bliver til den bedste hotdog du længe har smagt.

Hjemmelavede hotdog smager fantastisk. (© DR)

Tidsmængde: 3 timer Mængde: 8 pers.

Ingredienser

BRIOCHE

  • 25 g gær

  • 3 dl sødmælk

  • 2 spsk. honning

  • lidt salt

  • 1 knivspids kardemomme

  • 550 g hvedemel

  • 2 æg

  • 150 g smør

  • 1 æg til pensling

PØLSER

  • 1 kg hakket svinekød, gerne med høj fedtprocent

  • 1 æg

  • salt og peber

  • ½ løg

  • ½ muskatnød

  • 60 g hvedemel

  • 3½ dl piskefløde

  • 100 g brieost

  • 1 stor kvist rosmarin

  • min. 3 meter lammetarm

KETCHUP

  • 1 kg blandede tomater

  • 2 rødløg

  • 2 fed hvidløg

  • 1 dåse tomatpure

  • 3 spsk. brun farin

RYGEOSTCREME

  • 3 dl solsikkeolie

  • 1 stk. varm grillkul

  • 1 spsk. sennep

  • 2 spsk. citronsaft

  • 100 g rygeost

  • frisk karse

SYLTEDE RØDLØG

  • 100 g sukker

  • 2 dl vand

  • 2 dl eddike

  • 3 stk. rødløg

JORDSKOKKER

  • 4 stk. jordskokker

  • 1 l fritureolie

DESUDEN

  • karse til pynt

Fremgangsmåde

Brioche

Lun mælken til ca. 35 grader og rør gæren ud i mælken.

Tilsæt honning, salt, æg, kardemomme, halvdelen af dit mel og smør.

Rør dejen ensartet – gerne på en røremaskine og rør herefter resten af melet i.

Dæk dejen til og lad den hæve i 2 timer.

Form dine pølsebrød, mens du ælter hvert pølsebrød på et melet bord, indtil de får en glat og skindene overflade.

Pensel dem med et sammenpisket æg og bag dem i en varm oven på 175 grader i 5-7 minutter.

Pølser

Hvis du har en rygemaskine så start med ryg din brie, som du har skåret fri for kanter.

Rør svinekødet sejt med salt. Tilsæt hakket løg, peber, revet muskatnød og mel og rør farsen glat.

Tilsæt æg og fløde - pas dog på ikke at røre for kraftigt herfra, da det kan medføre at farsen skiller!

Tilsæt herefter den røgede brie og finthakkede rosmarin.

Lav herefter dine pølser i lammetarm i den tykkelse og med de redskaber du bruger (enten sprøjtepose, pølsemaskine eller røremaskine).

Blancher herefter pølserne i 2-3 minutter afhængigt af størrelse i simrekogende vand. Herefter er de klar til stegning.

Ketchup

Grovhak alle ingredienserne og bland detsammen i et ildfast fad. Sæt midt i ovnen ved 250 grader i ca. 30 minutter.

Blend til ketcup.

Rygeostcreme

Tag det varme grillkul, læg det ned i olien og lad det trække – jo længere jo bedre. Sigt olien og lav så en mayo:

Rør æggeblomme, citronsaft og sennep sammen, og tilsæt solsikkeolien lidt efter lidt indtil at mayo’en har den rette konsistens. Husk at sikre dig, at ingredienserne har den samme temperatur fra start ellers skiller mayo’en.

Tilsæt rygeost og klippet karse.

Syltede rødløg

Kog sukker, vand og eddike op indtil sukkeret smelter.

Hæld lagen over dine skårede rødløg i et skoldet sylteglas.

Jordskokker

Skræl dine jordskokker og kør dem tyndt på et mandolinjern.

Friter dem i 190 grader varm fritureolie og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

Anretning

Steg dine pølser og læg dem i de lune pølsebrød.

Hæld dine dyppelser på, top med rødløg, jordskokker en masse karse.

Server med en kold øl eller en chokolademælk til.