(©DR)

Grillet brød med sildepaste og vilde urter

Denne ret improviserede Thomas Laursen frem, da han fik opgaven med at kombinere saltede sild, vilde urter og sennep på Nyord ved Møn. De saltede sild er tænkt som ansjoser i retten.

Tilberedningstid: 25 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • ½ stk. udvandet saltet sildefilet
  • 0,75 dl rapsolie
  • 0,25 dl olivenolie
  • 1 spsk. grov sennep
  • 1 spsk. roseneddike
  • 3 stk. æbler
  • 10 stk. umodne røde brombær
  • Godt brød
  • Sæsonens svampe Thomas brugte løgbruskhat, men østershatte ville også fungere
  • Diverse vilde urter såsom strandkarse, rosetkarse, lægekokleare

Fremgangsmåde

  1. Rengør de vilde urter. Skær æbler i tern og de umodne bomber i kvarte.
  2. Blend sildefilet, sennep, olie og eddike med en stavblender. Steg svampene let på en pande.
  3. Grill brødet (eller rist det, hvis ikke du har gang i en grill eller et bål) og smør sildepasten på brødet i et tyndt lag. Anret svampe, æbler, brombær og de vilde urter på brødet - og spis med det samme.