Selvom langusteren kan ligne hummeren, er de to ikke i samme familie. (©DR)

Grillet languster med smør og koriander

Find her 'Nak og æd's opskrift på grillet languster - perfekt til grillen på en varm sommerdag.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 languster
  • 150 g smør
  • 1 fed hvidløg
  • 2 lime
  • 6-8 kviste koriander
  • 2 majskolber

Fremgangsmåde

  1. Gør smørret blødt, og rør det sammen med limesaften. Krydr med salt og peber. 
  2. Riv hvidløgsfeddet helt fint, og kom ved sammen med to kviste finthakkede koriander.  
  3. Flæk hummerne på langs, fyld kryddersmørret udover, og læg dem på en varm grill.
  4. Lad dem grille sådan uden at vende dem. Smørret vil smelte og sive ned i hummerkødet og tilberede det sådan.
  5. Tag majskolberne, og læg dem på grillen. Grill dem overalt, så de tilberedes i eget skind.
  6. Hummerne lægges på et fad, og majsene pilles og kommes ved sammen med både af lime og friske korianderstilke.