Grønkålssalat med æbler og sennepsvinaigrette
En rigtig vintersalat er denne lækre grønkålssalat med æbler, pistacienødder og en skarp sennepsvinaigrette. Den vil være perfekt til tunge vinterretter - og kan være et friskt indslag til middagen juleaften.
Tilberedningstid:
20 min.
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 300 g grønkål
- 2 stk. æbler
- 2 spsk. saltede pistaciekerner
- 2 tsk. dijonsennep
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 1 dl olivenolie
- 1 smule salt og peber
Fremgangsmåde
- Pisk med en gaffel dijonsennep, eddike og salt godt sammen i et glas. Hæld olien i ldt ad gangen og rør eller ryst det hele godt sammen. Det skal blive en tyk og sammenhængende dressing. Smag den til med salt og peber.
- Skyl og hak grønkålen fint og bland den med dressingen. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tynde både.
- Læg grønkål nederst på et fad, spred æbleskiver over og drys med pistaciekerner.