(©DR)

Guavasnitter med jordbær og lime

Prøv denne lækre tørkage med smag af guava, jordbær og lime.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 0 pers.

Kok og program

Ingredienser

Mørdej med marcipan

  • 200 g koldt smør
  • 300 g hvedemel
  • 200 g marcipan
  • 100 g flormelis
  • 1 stk. æg
  • 1 stk. revet limeskal

Marcipan

  • 250 g ristede, smuttede mandler
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. rom
  • 175 g flormelis
  • 1-2 stk. bittermandel
  • 5 tsk. lys sirup

Kransekagemasse med guava og jordbær

  • 150 g marcipan
  • 40 g flormelis
  • 15 g citronsaft
  • 20 g æggehvide
  • 100 g guava paste
  • 100 g jordbærkompot
    (laves med nedenstående ingredienser)
  • 150 g frosne jordbær
  • 1 tsk. citronessens

Marcipan tuille

  • 50 g blødt smør
  • 50 g marcipan
  • 50 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 2 stk. æggehvide
  • 1 nip salt
  • en lille smule citronessens
  • Tilpas med pink frugtfarve

Hvid chokolade overtræk

  • 200 g hvid chokolade
  • 2 g kakaosmør
  • Hindbærstøv til at drysse ovenpå

Pynt

  • Guldstøv efter behov
  • 3 stk. små crisp perler eller sukkerperler
  • 8 stk. pink skovsyre

Fremgangsmåde

Mørdej med marcipan

  1. Blend de tørre ingredienser sammen med smørret i en foodprocessor. Tilføj ægget, når dejen ligner fugtigt sand og kør hurtigt igennem foodprocessor uden at ælte dejen for meget.
  2. Del dejen i to og rul dem i en stor firkant på 4 mm i højden.
  3. Sæt dejen i fryseren i ca. 15 minutter.
  4. Smør et godt lag kransekagemasse på den ene firkant og sæt den anden ovenpå. Giv den et let tryk for at samle det hele.
  5. Bag kagen ved 175 C varmluft i ca. 25 minutter, indtil kagen er gylden. Lad kagen køle ned i køl/fryseren, inden du smører chokolade på.

Marcipan

  1. Blend de ristede og smuttede mandler (inkl. bittemandel) til en meget fin mandelmel - gør det ad 3 omgange og skrab kanterne af foodprocessor godt af undervejs.
  2. Tilsæt citronsaft, rom, sirup og tænd for foodprocessor kort. Tilføj flormelis og kør en gang til, indtil dejen begynder at samle sig.
  3. Ælt marcipan på en silikonemåtte og gem den i en lufttæt beholder.

Kransekagemasse med guava

  1. Blend alle ingredienser sammen i røremaskinen til en ensartet masse. Lad massen trække i ca. 10 minutter, inden du smører den på mørdejen.

Marcipan tuille

  1. Blend smør, marcipan, hvedemel, sukker og salt i en røremaskine (eller med hænderne), til en ensartet masse.
  2. Tilsæt æggehvide og en lille smule citronessens. Blend godt med et piskeris.
  3. Smør et tyndt lag dej på en silikonemåtte og bag flagerne ved 170 C i 8 minutter. Så snart du tager dejen ud ad ovnen, udstikker du 10 trekanter med en udstikker.
  4. Med den resterende dej tilføjer du lidt frugtfarve og smør dejen på en silikonemåtte med et valgtfrit mønster.
  5. Bag tuilles ved 170 C i 6 minutter. Tag dem enkeltvis ud ad ovnen og flip dem ud med det sammen, inden de sætter sig.

Hvid chokolade overtræk

  1. Temperer chokoladen ved at smelte den op til 45 C, køle den ned til 26 C og varme den op igen til 29 C. Når temperaturen kommer ned på 35 C, tilføjer du kakaosmør og bærpulver. Bland det godt sammen.
  2. Når chokoladen kommer ned på arbejdstemperatur (29C), smører du et jævnt lag over din kage og skærer 8 ens tørkager, inden chokolade sætter sig.
  3. Sæt dine kager på køl, så chokoladen størkner.
  4. Mens chokoladen stadig er tempereret, laver du 10 stempler med en lille klat chokolade ovem på kageplasten. Sæt stemplerne på køl, indtil du skal bruge dem.

Pynt

  1. Pynt trekanterne med guldstøv. Sæt 3 crispperler på hver tørkage og put en trekant ovenpå perlerne (de skal dyppes i lidt chokolade for at klistre på kagen og på trekanten).
  2. Sæt en farvet tuille ovenpå trekanten og afslut med et stempel. Sæt nogle små perler rundt omkring som ekstra detalje. Tilføj blad-tuille og skovsyre.