Prøv en lækker gulerodspure som tilbehør til godt kød eller som dip til snacks. (©DR)

Gulerodspure

Prøv en lækker gulerodspure som alternativ til for eksempel kartoffelmos, eller brug den som en lækker dip til grøntsagsstænger og snacks. Opskriften lavede kok Jesper Vollmer i programmet Spis og spar, hvor han lavede et væld af lækre opskrifter med den orange rod.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 1 kg gulerødder
  • vand til det dækker
  • 1 bouillonterning
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Gulerødder koges møre i vand med salt og lidt bouillonterning. 
  2. Tag gulerødder op af vandet og blend det, eller kør det på en foodprocessor, og tilsæt så meget af kogevandet, at det lige kan køre rundt. 
  3. Smag til med salt og peber.