Friskpresset juiceshot med bl.a. gurkemejerod, chili og persille. (©DR)

Gurkemejeshot

I Madmagasinet om krydderier lavede Marie Steenberger denne lette opskrift på en frisk og stærk juice med bl.a. gurkemejerod. Prøv selv derhjemme.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. æbler
  • 2 stk. appelsin
  • 3 cm frisk ingefær
  • 0,5 stk. chili
    (uden korn)
  • 1 stor håndfuld frisk persille
  • 6 cm frisk gurkemejerod

Fremgangsmåde

  1. Du skal bruge en juice-maskine: Hak æbler, appelsiner og de skrællede friske rødder i mindre stykker, og kom dem i juiceren. 
  2. Del chillien i to og tøm den for korn. Kom en halv chili i juiceren. 
  3. Skyld den friske persille og kom en stor håndfuld i juiceren – lidt ad gangen. 
  4. Juicen er klar, når det hele er løbet igennem. Rør rundt og servér.