Hakkebøf med pickles, mayo, grønkål, peberrod og karse
Et dejligt stykke smørrebrød med hakkebøf i skiver, som kok Adam Aamann lavede i Madmagasinet. Så er der frokost.
Tilberedningstid:
20 min.
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 4 skiver rugbrød
- 2 hakkebøffer
- 1 dl mayonnaise
- 1 dl pickles
- 1½ dl peberrod
- 2 blade grønkål
- 1 bakke karse
Fremgangsmåde
- Rib og snit grønkålen fint. Klip karsen i en skål.
- Smør rugbrødet med mayonnaise.
- Skær hakkebøfferne i skiver og læg ovenpå.
- Kom en god skefuld pickles ovenpå og evt. lidt ekstra mayonnaise.
- Læg den snittede grønkål øverst med karse og den friskrevede peberrod.
- TIP: Find her Adam Aamanns opskrift på et godt rugbrød med masser af kerner.