Halloweenkage - Edderkoppen
Som mesterværk i tredje program af Den store Bagedyst 2016, bagte Inge denne sjove halloweenkage udformet som en edderkop. Det er ganske uhyggeligt, men sandt nok, verdens største men dejligste edderkop.
Tilberedningstid:
3 timer, 30 min.
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
Rouladedej
- 150 g sukker
- 6 stk. æg
- 2 stang vanilje
- 1 tsk. bagepulver
- 2 tsk. lakridspulver
- 120 g hvedemel
- 75 g mandelmel
Råsyltede hindbær
- 250 g friske hindbær
- 2 spsk. flormelis
Creme
- 3 dl fløde
- 1 bæger mascarpone
- 75 g flormelis
- 1,5 spsk. lakridssirup
- 1,5 tsk. lakridspulver
Marcipanovertræk
- 700 g marcipan
- 100 g flormelis
- 3 tsk. lakridspulver
Chokoladeganache
- 200 g mørk chokolade
- 1,5 dl fløde
Ben
-
nok
marcipan
(fra overtræk)
- 200 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
- Rouladedej:
Tænd ovnen på 200 grader. Pisk hviderne let, tilsæt sukker lidt efter lidt, og kom æggeblommerne i og pisk til det får en tyk konsistens. Vend resten af ingredienserne i, og vend det hele sammen til en ensartet masse. Kommes på en bageplade med bagepapir og bages midt i ovnen i ca. 10 min. - Strø lidt sukker på et ark bagepapir og vend rouladen ud herpå. Læg et fugtigt klæde over, så den ikke tørrer ud.
- Råsyltede hindbær:
Hindbær og sukker gives et opkog og blendes. Køles ned. - Creme:
Bland alle ingredienserne godt og pisk det stift. - Marcipanovertræk:
Ælt nu marcipanen til en ensartet masse og tag fra til 8 ben, og læg til side. - Samling:
Smør først den afkølede bund med hindbær-sylten, og fordel derefter cremen ovenpå. Rul rouladen stramt sammen. Udrul marcipanen og pak rouladen ind i det. - Chokoladeganache:
Varm fløden og hæld over den hakkede, mørke chokolade. Rør til chokoladen er smeltet, og fordel det jævnt over hele rouladen, og lad det stivne. - Ben:
Rul 8 lige store og lange pølser. - Temperer chokoladen og dyp benene deri. Sæt dem på edderkoppen og køl det hele ned.
- Lav gerne et ansigt på edderkoppen, og så er den klar til servering!