Halloweenkage med havtorn og appelsin
I Den store Bagedyst 2016 bagte Iben denne smukke halloweenkage, som sit tredje mesterværk. I kagen er en flot orange havtorn- og appelsinmousse, som også giver en dejligt frisk smag.
Tilberedningstid:
2 timer, 30 min.
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
Bund
- 4 stk. æg
- 350 g sukker
- 3 tsk. bagepulver
- 1 stang vanilje
- 0,5 dl appelsinsaft
- 50 g smør
- 1 knivspids salt
- lidt orange frugtfarve
Havtorn/appelsinmousse
- 100 g havtorn
- 100 g appelsinsaft
- 0,5 stang vanilje
- 2,5 spsk. sukker
- 2 dl fløde
- 4 blade husblas
- 50 g mørk chokolade
Smørcreme
- 250 g sukker
- 1,5 dl vand
- 500 g smør
- 0,5 stang vanilje
- 4 stk. past. æggeblommer
Pynt
- 400 g marcipan
- 200 g flormelis
- 50 g glukose
Fremgangsmåde
- Bund:
Æg, sukker og vanilje piskes sammen til det er luftigt. Sigt og vend mel, bagepulver, salt i. Vend appelsinsaften og frugtfarve i. Lun mælk og smør sammen og vend i dejen. - Kom dejen i en springform og bag ved 200 grader i ca .20 min. Når bunden er færdig , tages den ud og køler af.
- Havtorn/appelsinmousse:
Havtorn og appelsinsaft varmes op, blendes og hældes gennem en si og tilbage i gryden. Tilsæt sukker og varm op og smelt den opblødte husblas heri. - Pisk fløden til skum og vend først 1/3 af flødeskummen i. Kom den resterende flødeskum i og vend rundt igen.
- Del bunden i to og kom moussen på nederste bund. Stil kagen på køl til moussen har sat sig.
- Smelt chokolade og kom på toppen af kagen som stilles på køl igen . Chokoladen er her ikke tempereret, da den ikke skal give knæk.
- Smørcreme:
Vand og sukker koges op og stilles på køl. Pisk smøret luftigt i røremaskine. Tilsæt den kolde sukkerlage under piskning og tilsæt vanilje og æggeblommer. Pisk godt. - Smør kagen op med smørcremen,
- Pynt:
Alle tre ingredienser blandes sammen og frugtfarve kan tilsættes. Beklæd kagen med marcipanen, og form gerne små figurer at pynte kagen med. - Server!