Haunted House Kage

Denne uhyggelige og flotte kage bagte Emil som sit mesterværk i finalen af Den store bagedyst 2018. Foruden kage har Emil en stor passion for halloween, som han fejrer hvert år med familie og venner i stor stil. Hans hus i Lyngby bliver hvert år på allehelgens aften forvandlet til et stort Haunted House, hvor gæsterne bliver mødt af skræmmende kostumer, udsmykning og gode gys. En fest som Emil planlægger ned til mindste detalje - og nu også bager til. Haunted House kagen består bl.a. af nøddebunde, limemousse, ingefærgele og hvid chokoladeganache.

Tilberedningstid: 4 timer, 30 min. Antal portioner: 20 pers.

Kok og program

Ingredienser

Nøddebund

  • 300 g hasselnødder, ristede
  • 300 g sukker
  • 3/4 stang vanilje
  • ½ tsk. salt
  • 150 g æggehvide

Ingefærgelé

  • 3,9 blade husblas
  • 130 g ingefærjuice
  • 130 g limejuice
  • 195 g sukker

Lagkagebunde med nødder

  • 75 g sukker
  • 150 g marcipan
  • æg
  • 60 g hasselnødder, ristede
  • 1½ spsk. kartoffelmel
  • 1 knivspids salt
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 37 g sukker
  • 75 g æggehvide

Karamelliseret hvid chokoladeganache

  • 430 g karamelliseret hvid chokolade
  • 2,15 dl fløde
  • 1 knivspids salt

Limemousse

  • 9½ blade husblas
  • 300 g limejuice
  • 300 g sukker
  • 300 g græsk yoghurt
  • 6 dl fløde

Glaze

  • 3 blade husblas
  • 75 g sukker
  • 75 g glukosesirup
  • 44 g vand
  • 50 g kondenseret mælk
  • 75 g hvid chokolade
  • 1 spsk. rød pastafarve
  • 1 knivspids sort pastafarve

Isomaltglasskår

  • 700 g isomalt

Edderkoppeben

  • 700 g isomalt
  • sort pastafarve

Hvid chokoladespray

  • 250 g hvid chokolade
  • 50 g kakaosmør
  • 4 g hvid chokoladefarve eller pulverfarve

Sort chokoladespray

  • 300 g hvid chokolade
  • 60 g kakaosmør
  • 12 g sort pulverfarve

Fremgangsmåde

Nøddebund

  1. Blend nogle af de ristede hasselnødder til groft mel og resten i grove stykker.
  2. Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas dem med lidt af sukkeret.
  3. Pisk alle ingredienserne rigtig godt sammen.
  4. Fordel dejen i 2 smurte kageringe på en bageplade med bagepapir. Ringene måler 14 og 20 cm. i diameter.
  5. Bag i ovnen ved 175° varmluft i 20-35 minutter til de er gyldne.

Ingefærgelé

  1. Læg husblas i blødt i koldt vand.
  2. Bring de resterende ingredienser i kog og smelt husblassen i massen.
  3.  Lad massen køle af til den er håndvarm og næsten tykner.

Lagkagebunde med nødder

  1. Pisk/rør sukker og marcipan sammen til en sandet konsistens.
  2. Tilsæt æg lidt ad gangen mens der piskes/røres til massen er helt jævn. Rør de tørre ingredienser i massen.
  3. Pisk æggehvider og sukker helt luftige og vend dem i dejen.
  4. Smør dejen ud på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen ved 220° almindelig ovn i 8-10 minutter.
  5. Udstik af den afkølede bund 2 bunde på 14 og 20 cm i diameter.

Karamelliseret hvid chokoladeganache

  1. Bring fløde i kog og hæld det over den finthakkede chokolade og salt.
  2. Rør og/eller stavblend til massen er helt jævn og blank.


Samling 1

  1. Placer en nøddebund i en matchende kagering med kageplast. Hæld ganachen over og lad den sætte sig på frys.
  2. Placer lagkagebunden på ganachen og hæld den kolde gelé over.
  3. Lad kagerne sætte sig helt i fryseren.

Limemousse

  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Bring limejuice og sukker i kog og smelt husblassen i massen. Lad den køle helt af på køl/frost til den er håndvarm.
  3. Pisk fløden til let skum og vend yoghurt i.
  4. Vend lime-massen med fløde-massen over 3 omgange.

Samling 2

  1. Befri de satte (gerne frosne), kager fra kagering og kageplast med en lille kniv.
  2. Placer dem hver på et stykke madpapir og placer en kagering med kageplast på henholdsvis 18 og 24 cm i diameter omkring dem.
  3. Hæld limemousse i formene, så indlægget dækkes helt, og stil kagerne tilbage på frost til de er helt frosne.

Glaze

  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Bring sukker, glukosesirup og vand i kog og kog til sukkeret er helt opløst.
  3. Rør kondenseret mælk i massen og smelt husblassen deri.
  4. Hæld massen over chokoladen i en høj beholder. Stavblend forsigtigt glazen og tilsæt farve.
  5. Lad glazen køle af til 35° før brug.

Isomaltglasskår

  1. Smelt isomalten og lad den køle af til den er fri for bobler.
  2. Hæld den ud på en blank silikonemåtte og lad den størkne ved stuetemperatur.
  3. Bræk/smadr pladen så det ligner glasskår.

Edderkoppeben

  1. Smelt isomalten og farv den sort med rigeligt pastafarve.
  2. Hæld en smule isomalt ud på en silikonemåtte og arbejd med massen til den kan formes/rulles til lange tynde pinde. Gentag og lav rigeligt af disse.
  3. Knæk/klip pindene ud i mindre stykker og lim dem sammen, som edderkoppeben, med en smule ekstra isomalt. Lim den derefter fast på træspyd, som stikkes i kagen.

Hvid chokoladespray

  1. Smelt chokolade og kakaosmør ved korte intervaller i mikroovnen.
  2. Rør/stavblend farven i massen.

Sort chokoladespray

  1. Smelt chokolade og kakaosmør ved korte intervaller i mikroovnen.
  2. Rør/stavblend farven i massen.

Samling og pyntning

  1. Befri den mindste kage fra kageringen og kageplast og placer den på et stykke kagepap med præcis samme størrelse som kagen.
  2. Spray kagen med den hvide chokoladespray. Gør dette i en kasse for at undgå at få chokolade overalt.
  3. Befri den store kage fra kageringen og kageplast og placer den på et stykke kagepap, med hul i midten, med præcis samme størrelse som kagen. Udstik en cirkel præcis i midten af kagen, hvor midterstangen af bryllupskagestativet skal være.
  4. Tøm spraypistolen for hvid chokoladespray og hæld den sorte i.
  5. Spray kagen med sort chokoladespray. Gør dette i en kasse for at undgå at få chokolade overalt.
  6. Flyt kagen over på bunden af bryllupskagestativet, meget forsigtigt. Brug en smule glaze som lim mellem fad og kagepap.
  7. Skru forsigtigt midterstangen af stativet rigtig godt fast og skru den øverste etage fast.
  8. Placer forsigtigt den mindste kage oven på bryllupskagestativet. Brug en smule glaze som lim mellem fad og kagepap.
  9. Placer ”glasskår” i den mindste kage og lad dråber af glaze løbe ned over kagen som blod – brug en sprøjtepose eller sprøjteflaske til dette.
  10. Pynt den nederste kage med edderkoppeben.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2018 - Finalen