Henkogte blommer og figner er skønne til dessert som f.eks is. (©Pexels)

Henkogte blommer og figner

Man kan henkoge alle modne blommer, men gør det helst hele med sten - det giver en skøn mandelsmag med tiden. Man kan krydre blommerne med vanilje, chili, skåret lakrids, stjerne anis, citronskal, kanelstænger, eller man kan lade virkelig aromatiske blommer som ægte Reine Claude og sveskeblommer tale for sig selv, blot med en sukkerlage.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 10 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 600 g sukker
  • 1 l vand
  • 6-10 stk. blommer
    (alt efter behov)
  • 1 stk. citron
  • 1 pakke figner
    (efter behov)

Fremgangsmåde

Henkogte blommer

  1. Princippet er at man fylder sylteglas op med blommerne, og fylder glasset med en sukkerlagen.
  2. Sukkerlagen laves ved at koge sukker og vandet op. Sukkerlagen skal skummes af og køle af inden den hældes over blommerne.
  3. Krydderier efter ønske tilsættes hele til glassene - f.eks. stjerneanis, vanilje mm.

Henkogte figner

  1. Tilberedes præcist som blommer, dog skal man kun tilsætte 450 g sukker til sukkerlagen, samt saft og tynd gul skræl af 1 citron pr liter sukkerlage.