Henrik og Louises julekonfekt
Henrik og Louises julekonfekt med brændte mandler, marcipan, chokoladenougat og trøffel med Grand Marnier.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
Brændte mandler
- 100 g mandler
- 100 g sukker
- 1 tsk. kanel
-
en smule
vaniljepulver
(et nip)
- 3-4 spsk. vand
Chokoladenougat med brændte mandler
- 70 g brændte mandler
- 150 g mørk chokolade
- 100 g nougat
Trøffel med Grand Marnier
- 1 dl piskefløde
- 125 g mørk chokolade
- 1 spsk. smør
- 1 tsk. honning
- 2-3 spsk. Grand Marnier eller anden appelsinlikør
-
en smule
havsalt
(efter smag)
Marcipanbund
- 150 g marcipan
-
1
appelsin
(skallen herfra)
- 1-2 spsk. Grand Marnier
- 50 g flormelis
Chokoladelåg
- 200 g hvid chokolade
-
en smule
grøn og rød chokoladefarve
(til pynt)
Fremgangsmåde
Brændte mandler:
- Alle ingredienser kommes på en pande, og varmes op ved svag varme. Sørg for at rør hele tiden.
- På et tidspunkt krystalliserer sukkeret, og mandlerne ser grå og matte ud – bliv ved med at røre og sukkeret smelter og lægger sig som karamel omkring mandlerne.
- Lad mandlerne afkøle på et stykke bagepapir.
Marcipanbund:
- Riv skallen af appelsinen.
- Marcipan, appelsinskal, Grand Marnier og noget af flormelissen æltes sammen på en silikonemåtte.
- Udrul marcipanen, så det passer til din form.
Chokoladenougat:
- Chokoladen smeltes over et vandbad ved svag varme – herefter tilsættes nougaten og de to ting smeltes sammen.
- Hak de afkølede og brændte mandler, og vend dem sammen med chokoladenougaten.
- Hæld massen ud i et tyndt lag på marcipanen og afkøl på frost eller i køleskabet.
Trøffel med Grand Marnier:
- Varm fløden op til lige under kogepunktet – tilsæt Grand Marnier.
- Hæld den varme fløde over den finthakkede chokolade, honningen og bløde smør.
- Lad massen stå et øjeblik. Rør herefter i midten af skålen med en dejskraber, til massen samler sig.
- Hæld forsigtigt den lune trøffelmasse over chokoladenougaten. Smag til med havsalt.
- Lad det køle af.
Hvidt chokoladelåg:
- Temperér den hvide chokolade, og hæld den på konfekten i et tyndt lag.
- Smelt chokoladefarverne, og 'sprøjt' små dutter og klatter af farve over konfekten med en pensl.
- Lad konfekten køle af, inden den skæres ud i passende stykker med en varm kniv.