Selvom denne skønne frugt-drik er lavet med vand, er den cremet som en smoothie. (Foto: Lærke Lie Pedersen ©DR)

Hindbær-drik med appelsin og banan

Denne sommerdrik er lavet på vand og frugt, men bananen er med til at gøre den cremet som en smoothie. Appelsin og citron gør den frisk i smagen.

Tilberedningstid: 5 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 appelsiner
  • 1/2 citron
  • 1 frossen banan
  • 1-2 dl hindbær
  • 3 dl vand

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienser i en blender.
  2. Blend til en ensartet masse. Konsistensen kan tilpasses ud fra mængden af vand.

NB: Brug friske hindbær, eller giv de frosne hindbær et opkog inden brug. Hvis du ønsker en kold smoothie, kan du fryse bærrene igen efter opkog eller tilsætte isterninger under blendningen.

Prøv også juice med mynte-lime eller grape-gulerod eller prøv en smoothie med kakao og banan, spinat og ananas, blåbær og banan, melon og hindbær eller jordbær og ananas.