Det er nemt og lækkert at lave sine egne frugtstænger. (©DR)

Hjemmelavede frugtstænger

Frugtstænger er en populær snack til madpakken og den lille sult. Her får du DR Mads opskrift på, hvordan du kan lave dine egne hjemmelavede og lækre snacks af tørret frugt, frø og kerner.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 10 dadler, tørrede
  • 4 figner, tørrede
  • 75 g mandler
  • 1 spsk. kakao
  • 1 spsk. chiafrø
  • 50 g pistacienødder, usaltede
  • chiafrø til pynt

Fremgangsmåde

  1. Skær dadler og figner i små tern. Kom dem i en skål sammen med kakao og rør massen glat i hånden eller kør det på en foodprocessor. 
  2. Tilsæt chiafrø, mandler og pistacienødder og bland det godt sammen. Tryk massen ud i en form (ca. 15×20 cm) foret med bagepapir. 
  3. Pynt med chiafrø på toppen (eller andre frø eller nødder) Tryk det lidt ned massen, så det hænger bedre ved. Stil massen på køl i et par timer. 
  4. Skær herefter ud i stænger og opbevar dem i køleskabet i en lufttæt beholder.

Frugtstængerne fungerer perfekt i børnenes madpakke.