Hjemmelavede syltede asparges
Lav selv syltede asparges efter kok Claus Henriksens opskrift, som han lavede i programmet 'Price inviterer'.
Skal trække i vandet ca. 5 timer. Skal trække 3-4 dage, inden de kan bruges
Tilberedningstid:
30 min.
Antal portioner:
12 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 500 g hvide asparges
- 50 g salt
- 3 dl sukker
- 5 dl æbleeddike
- 2 stk. krondildstilke
- 1 tsk. atamon
Fremgangsmåde
- Opløs saltet i 1 ltr. koldt vand, og hæld det over de skrællede hvide asparges. Lad dem stå og trække i vandet, i ca. 5 timer.
- Sylteglas efter behov skylles i kogende vand, tilsat lidt atamon.
- Kog sukker og æbleeddike op med 1 dl vand, tilsæt krondild stilke. Hæld saltlagen fra aspargesene, fyld dem i sylteglas og hæld den varme lage over. Fordel krondilden, og lad dem køle helt af, inden man sætter låg på. Opbevar dem køligt og mørkt.
- Lad apsargsene trække i minimum 3-4 dage, inden du bruger af dem. Kassér eventuelt krondilden efter et par dage.