Prøv at lave din helt egen hjemmelavede nøddecreme - det smager bare bedre! (©DR)

Hjemmelavet nøddepålæg

Prøv at lave dit helt eget lækre og cremede nøddepålæg til morgenbordet eller den søde tand. Nøddecremen laves af chokolade, hasselnødder og piskefløde, er nem at lave og så smager den bare bedre!

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 100 g mørk chokolade
  • 100 g lys chokolade
  • 75 g hasselnødder
  • 2 dl piskefløde
  • 50 g smør

Fremgangsmåde

  1. Læg hasselnødderne i et fad og rist dem i ovnen ved 130 grader i ca. 15 minutter. 
  2. Imens hakkes chokoladen groft.
  3. Når nødderne er ristet tager du dem ud af ovnen og skallen fjernes. Læg evt. nødderne i et viskestykke og gnid nødderne mod hinanden. 
  4. Blend nødderne i en minihakker til de er malet til mel. 
  5. Bland chokolade og nødder i en skål. Varm fløden til kogepunktet og hæld den varme fløde over chokolade og nødder. Rør til massen er ensartet og hæld på glas.  
  6. Nøddecremen er fristende på morgenbordet i weekenden!