Italiensk pancetta er kvalitetsbacon med masser smag. (©DR)

Hjemmelavet pancetta

Hvis du har tålmodigen med dig, kan du lave og modne din egen pancetta, der er en form for krydret italiensk bacon. Ventetiden er dog det hele værd, og pancetta i tynde skriver, strimler eller tern kan som bekendt bruges i et væld af retter. Få her kogekone Camilla Plums opskrift på en smagfuld pancetta krydret med hvidløg, friske krydderurter og muskatnød.

Pancettaen skal modne i ca. 10 dage.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 12 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 1 hel nakkekam
  • 1 helt hvidløg
  • 500 g salt
  • 150 g muscovadosukker
  • 65 g groftkværnet peber
  • 5 g enebær knust i morter
  • 18 laurbærblade, rives groft
  • 2 muskatblommer, revet
  • 1 stor håndfuld frisk timian
  • 1 stor håndfuld frisk salvie
  • 1 stor dusk rosmarin

Fremgangsmåde

  1. Krydderblandingen laves  krydderrierne og de hakkede krydderurter, og kødet gnides godt ind i det i alle ender, kanter, revner osv.
  2. Nakkekammen lægges i et kar/fad, der kan tåle salt. Stilles køligt og overdækket. Vendes og drejes i op til 14 dage. Der dannes i løbet af nogle dage en lage, som man bare skal lade kødet ligge i.
  3. Når kødet føles fast hele vejen igennem, tages det op. Det sker formentlig efter ca 10 dage. Det kan så tørres og bruges med det samme. Eller også kan man tørre det hængt op et tørt, luftigt sted. Det kan tørres ned til alle grader af tørhed, og det vil være fantastisk alt sammen.