Hjemmelavet yoghurt serveret med friske bær (©DR)

Hjemmelavet yoghurt

Lav din egen youghurt sammen med Christian Britz fra Madmagasinet. En meget nem opskrift, der er så enkelt at lave, at du sagtens kan gøre det derhjemme. Vær opmærksom på, at yoghurten skal holde den samme temperatur i 8-12 timer og derefter køles ned.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 l frisk sødmælk
  • 1 dl yoghurt naturel

Fremgangsmåde

  1. Mælken opvarmes i en gryde til lige under kogepunktet. Tag derefter gryden af blusset og lad den afkøle til ca. 42 grader. Det kan du tjekke ved at stikke en finger ned i mælken. Når du kan holde ud at holde fingeren i mælken uden at brænde dig, er den ca. 42 grader. Til sidst røres yoghurten i mælken med et piskeris. Nu gælder det om at holde mælken på nogenlunde den samme temperatur i de næste 8-12 timer. Det kan man gøre ved f.eks. at pakke gryden ind i et tæppe og stille det nær radiatoren eller fyret. 
  2. Efter 8-12 timer har mælkesyrebakterierne i yoghurten syrnet mælken - og den er blevet til yoghurt. Køl den ned og spis den naturel, med müesli eller med frisk frugt.