Hjemmerøgede rejer og aioli (©DR)

Hjemmerøgede rejer og aioli

Her er opskriften på den lækreste sommerspise: Friskrøgede rejer serveret med aioli til. Server til gæsterne, som forret på terrassen

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Hjemmesøgede rejer

  • 400 g friske pillerejer
  • 1 pakke rygesmuld

Aioli

  • 2 stk. pasteuriserede æggeblommer
  • 1 smule salt
  • 1-2 dl olie
    (enten en neutral olie eller en blanding af olivenolie og fx rapsolie)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 smule røget paprika

Fremgangsmåde

Lav hjemmerøgede rejer:

  1. Hæld rygesmulden i bunden af kuglegrillen, hæld lidt sprit på, og lad rygesmulden brænde helt sort. Læg derefter rejerne på grillristen, og læg risten på grillen. Læg låget over med åbent trækhul og ryg rejerne i minimum 15 minutter. 

  2. Du kan sagtens ryge rejer på anden vis. Har du et lille transportabelt bålsted med rist, så brug det i stedet for, og find noget at bruge som låg. Er du så heldig at have en rygeovn, er det selvfølgelig den du bruger i stedet for. 

  3. Når rejerne er lune og gyldne, er de færdige. Spis dem gerne så lune og friskrøgede som muligt, så smager de bedst. Røgede rejer kan man købe hos fiskehandleren, men laver man dem selv, smager de endnu bedre. 

  4. Spis rejerne med en god aioli og friskbagt brød. 

Lav aioli: 

  1. Kom æggeblommerne i en skål, rør en anelse salt i. Tilsæt olien dråbevis mens du pisker med enten et piskeris eller en håndmikser. Jo mere olie æggeblommerne absorberer, jo mere olie kan du tilsætte ad gangen.

  2. Når mayonnaisen er færdig smages den til med friskpresset hvidløg og røget paprika.