Hjerterne får en god fast konsistens, ligesom kød når de er tilberedt, og da de her ligger i en paprikasovs, kan man få selv de helt yngste med på denne spise. Foto: DR (©DR)

Hjerter i paprika

I programmet 'Krise med Price' er brødrene kastet sig over retten, hjerter i paprika. Hjerter er ikke noget mange unge mennesker spiser i dag, men med denne opskrift kan alle være med på denne ret.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. svinehjerter
  • 2 stk. store løg
  • 4-6 stk. fede hvidløg
  • 2 stk. røde peber
  • 1 stk. gulerod
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2 stængler blegselleri
  • 2-3 spsk. delikatessepaprika
  • 1 spsk. røget paprika
  • 1-2 tsk. knust spidskommen
  • 1 smule cayennepeber
    (efter smag)
  • 0,5 l Kalvebouillon
  • 1-2 spsk. olivenolie
  • 2-3 spsk. creme fraiche
  • 1 smule salt og peber
    (efter smag)

Fremgangsmåde

  1. Hjerterne renses grundigt og skæres i passende stykker.

  2. Løg, hvidløg, gulerod og blegselleri snittes fint. Røde pebre skæres i tynde strimler. Alle grøntsager sauteres i olie til de falder sammen. Tages op. Lidt mere olie tilføjes og hjerterne, pudret med paprika og øvrige krydderier brunes.

  3. Kom grøntsagerne tilbage i gryden. Tilsæt flåede tomater og bouillon til det dækker. Lad det simre stille i ca. 1 time til hjerterne er møre (I trykkoger, som jeg har foræret Adam i julegave, tager det kun 30 min…). Kom creme fraiche i retten og smag til. 

Server med løse ris eller kartoffelmos