Server eksempelvis de fine små kanapéer som en lækker snack til nytår. (©DR)

Hummer- og laksehapsere

I Den store Jule- og Nytårsbagedyst 2017 lavede Kirsten og Nadine disse to slags snacks, som er helt perfekte at servere til nytårsaften, når gæsterne ankommer.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Hummer haps bund

  • 150 g hvedemel tipo 00
  • 50 g gær
  • 3 dl vand
  • 150 g sukker
  • 130 g hvedemel
  • 20 g kakao
  • 125 g brazil nut
  • 1/4 tsk. salt
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver

Rød pesto

  • 2 dl soltørrede tomater i olie
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 50 g parmesanost
  • 1 fed hvidløg
  • lidt salt, peber og citronsaft

Flødestuvet spinat

  • 500 g frisk spinat
  • 1 dl fløde
  • 2 spsk. mel
  • 70 g feta
  • 50 g jomfruhummerhaler
  • 1 fed hvidløg
  • 50 g smør

Fyld til hummerhaps

  • flotte hummerhaler
  • rød snak peber
  • frisk brøndkarse

Hummer-marinade

  • 1 chili
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. honning
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 2 spsk. soya
  • 2 spsk. sød chili sauce
  • 2 tsk. finthakket forårsløg

Vinaigrette

  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 1 1/2 skalotteløg, finthakket
  • 50 g smør
  • 1 tsk. dijon sennep

Tærtebund til laksehapsere

  • 150 g hvedemel tipo 00
  • 65 g smør
  • 1 knivspids salt
  • 1 spsk. salt

Laksemousse

  • 150 g røget laks
  • 2 spsk. flødeost naturel
  • 1 bundt frisk dild
  • 2 spsk. purløg
  • 1 rødløg
  • 1 tsk. paprika
  • 3 spsk. citronsaft

Salt citroner

  • 3 økologiske citroner
  • 30 g salt
  • 1 dl vand

Havregrødschips

  • 1 dl havregryn, fintvalsede
  • 2 1/2 dl vand
  • salt efter smag

Øvrigt

  • 50 g rygeost 50%
  • 50 g flødeost naturel
  • 200 g rocula
  • 20 g valnødder, hakket
  • 1 granatæble

Fremgangsmåde

Hummer haps bund

  1. Bland alle ingredienserne og ælt til dejen er lækker. Stil den til at hæve til dobbelt størrelse.
  2. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  3. Udrul og udstik ringe, så det passer med den ønskede størrelse og læg på bagepladen og lad tørre i 5 minutter.

Rød pesto

  1. Kom alle ingredienserne i en mini-foodprocessor, og blend til du har en flot pesto
  2. Smag til med salt, peber og citron.

Flødestuvet spinat

  1. Først skæres hummerhalerne ud i mindre stykker.
  2. På en pande svitses 1 fed hvidløg i olie og hummerhalerne får derefter også lige en tur.  Stil det til side.
  3. I en gryde smeltes lidt smør og spinat tilføjes. Når alt spinaten er faldet ned tilføjes fløde og derefter mel.
  4. Bland de to dele sammen og vend sammen med lidt hakket feta.

Første sammensætning

  1. Læg en klat rød pesto på alle dine cirkler og derefter en klat spinat blanding.
  2. Bag i ovnen ca. 10 minutter.

Fyld hummerhaps

  1. Bland først alle ingredienserne til hummer-marinaden i en skål. Hak, det der skal hakkes.
  2. Læg hummerhalerne deri og lad dem trække i mindst 20 minutter.
  3. Svits dem let på panden.

Vinaigrette

  1. Smelt smør.
  2. Hak skalotteløg fint og bland med øvrige ingredienser.
  3. Bland smør deri, og den er nu klar.

Den sidste finish til hummer-haps

  1. På dine ”mini pizza” lægges et frisk fint skåret stykke snack peber. I den ligges en klat vinaigrette.
  2. Derpå lægges den fint svitsede hummerhale og til sidst pyntes med lidt brøndkarse.

Tærte til laksehapsere

  1. Smuldr mel og smør sammen, tilsæt salt og vand og saml til en dej. Sæt dejen på køl I 20 minutter.

Laksemousse

  1. Hak dild og løg fint.
  2.  Bland alle ingredienserne og smag til med citron og paprika.

Salt citroner

  1. Skær dine citroner i både.
  2. Kog dem 15 minutter med salt og vand så det kun lige dækker (uden låg).
  3. Lad dem køle af og hak fint.

Havregrødschips

  1. Bland havregryn og vand og lav en tyk grød.
  2. Tænd ovnen på 150 grader alm. ovn og smør grøden tyndt ud og lad den tørre i ovnen i 40-50 minutter. Drys evt. lidt salt på.
  3. Knæk i små stykker når de er kølet helt.

Opbygning

  1. I bunden af din tærteforme drysses med finthakket rocula, lidt valnødder, og 3-4 granatæble kerner og lidt finthakket saltcitron.
  2. Derpå ligges en klat af din laksemousse.
  3. Derpå sættes en fin klat med sprøjtepose af  ryge- og flødeostcremen, derpå  en havregrødschips og purløg, samt en lille salt citron.
  4. Server.