Hurtig men kraftfuld sovs sauce med hakkebøffer og bløde løg til. (©DR)

Hurtig brun sovs

Brødrene Prices hurtige brune sovs, opbagt på fond og måske med et skvæt soya og engelsk sauce for at give ekstra smag. Med denne opskrift kommer sovsen også til at smage godt og kraftigt, selv de travle hverdage.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 1 l fond
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. gulerod
  • 1 lille krydderbuket af timian, laurbær, persille
  • 2-3 spsk. sherryvinaigre
  • 1 spsk. tomatpure
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2 spsk. smør
  • 2 dl piskefløde
  • 1 smule salt
    (efter smag)
  • 1 knivspids peber
    (efter smag)
  • 1 smule sukker
    (efter smag)
  • evt. 1 smule kulør

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og gulerod og sautér det i halvdelen af smørret sammen med krydderurter. Kom eddike på, og lad det koge væk. Kom fond og tomatpure på, og lad det koge roligt i en halv times tid.
  2. Lav en opbagning af smør og mel. Den skal ende med at have en farve som lys karamel. Si fonden over, mens der piskes. Lad saucen koge igennem i ca. 20 minutter. Tilsæt fløde, kog igennem og smag til med salt, peber og sukker. Giv evt. saucen lidt kulør. Saucen kan også smages til med lidt soya og engelsk sauce.