Denne smukke lagkage tager noget tid at lave, men er hele ventetiden værd, da den smager fantastisk. Foto: DR (©DR)

Hvid chokoladelagkage med brombær

Lav denne smukke hvide lagkage af hvid chokolade, lime og marengs. Den smager fantastisk og ser tilmed imponerende ud!

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Bunde

  • 3 stk. æggehvider
  • 150 g sukker
  • 300 g mandler
  • 15 g kartoffelmel
  • 25 g sukker
  • 6 stk. æggehvider
  • 150 g sukker
  • 450 g friske brombær

Hvid chokoladecreme med lime

  • 7,5 dl piskefløde
  • 300 g hvid chokolade
  • 5 blade husblas
  • 75 g sukker
  • 1 stk. økologisk lime
    (Det er vigtigt at limen er økologisk da både skal og saft skal bruges.)

Marengsgrissini

  • 1 dl vand
  • 300 g sukker
  • 6 stk. æggehvider
  • 8 stk. stjerneanis

Pynt

  • 450 g friske brombær

Fremgangsmåde

Lav bunde: 

  1. Mandler og sukker blendes semi-fint og de 3 æggehvider tilsættes.
  2. Kartoffelmel og sukker blandes - de 6 æggehvider tilsættes og det hele piskes luftigt. Sukker tilsættes og det piskes sejt. 
  3. Æggehviderne vendes i mandelmassen og fyldes i en sprøjtepose - dejen sprøjtes i runde bunde passende til formen. - 3 stk i det hele. Tip: Placer formen på bagsiden af bagepapiret og sprøjt kagedejen ud på den anden side - derved ses tydeligt formens størrelse. 
  4.  Bages i 22-25 min. ved 170 grader - indtil de er let gyldne (bunden skal helst give en lille smule efter, når du mærker på den). 
Lav hvid chokoladecreme: 

  1. Husblas lægges i koldt vand. 
  2. Fløden varmes - den må ikke koge. Limeskal og saften tilsættes. Chokoladen hakkes. Når fløden er varm tilsættes sukker og chokolade - røres til sukker og chokolade er opløst helt. 
  3. Flødeblandingen køles en smule af, inden husblassen tilsættes. Nu stilles chokoladecremen i køleskabet til den er stiv. 
  4. Fløde-chokolademassen piskes lind inden brug. 

Lav marengsgrissini: 

  1. Æggehvider piskes stive. 
  2. Stjerneanis koges med 4 dl. vand i ca. 8 min., hvorefter stjerneanis sigtes fra. 
  3. Sukker og 1 dl. vand (anis-vandet) bringes til 121 grander i en gryde. 
  4. Sukkermassen tilsættes de piskede hvider og piskes fortsat til den er stuetemperatur. 
  5.  Marengsen fyldes i sprøjtepose og sprøjtes til grissini - tyl 12 mm. - brug minimum to bageplader. Lav rigeligt, de knækker nemt.

Opbyg kagen: 

  1. Bundene stikkes ud med en lagkagering (24-26 cm.) 
  2. Den første bund placeres på serveringsfadet i lagkageringen. Med en sprøjtepose fordeles cremen i en ring langs formens kant - derefter placeres de rengjorte brombær i en ring ved siden af cremen - dette fortsættes indtil midten er nået. Dette gentages ved den anden bund - til sidst placeres den sidste bund og kagen trykkes let, så den er helt lige på toppen. Kagen stilles nu i køleskabet til cremen har sat sig. OBS: gem ca ¼ af cremen til senere brug 
  3. Kagen smøres nu med resten af cremen i et tyndt lag. Grissinistængerne skæres lige af i den ene ende og knækkes af i den anden i passende højde til kagen - de skal ikke være lige høje, men 2-3 cm. højere end kagen. De placeres løbende lodret rundt om kagen 
  4. Til sidst skrabes den hvide chokolade i spåner og lægges ned i selve kagen, så cremen på toppen dækkes helt. Pres frysetørrede brombær igennem en sigte hen over kagen. 


Opskriften findes i samlingen

Opskrifter fra 'Den store bagedyst 2012'

Flere opskrifter fra samlinger

Stefan Rodbjerg JacobsenBrownies med lime 1 time
Merete HessKnasende kanelsnegle 1 time
Stefan Rodbjerg JacobsenCitron- og birkescupcakes 2 timer
ana Frolov ChristensenBanancupcakes 2 timer
Kristian JustesenBedstemor med slag i-cupcakes 2 timer
Ditte MolinGulerodscupcakes 2 timer
Ditte MolinChokoladecupcakes uden mel 2 timer
Nana Frolov ChristensenDeath by chocolate 2 timer, 30 min.