En lyd gløgg med hvidvin og ingefær. (©DR)

Hvid gløgg

Lækker og aromatisk, hvid gløgg lavet på hvidvin og krydret med hyldeblomst og alle julens krydderier. Af opskriften bliver en kraftig essens, som kan laves til mange glas varm gløgg forkælet med mandler og tørrede tranebær.

Gløggessensen skal trække i mindst en uge.

Tilberedningstid: 25 min. Antal portioner: 20 pers.

Ingredienser

gløggessens

  • 1½ l vand
  • 40 g ingefær
  • 15-20 g nelliker
  • ca. 30 g kardemommekapsler
  • 5-10 g stjerneanis
  • 1,8 kg sukker
  • 4 dl hyldeblomstkoncentrat
  • 1 økologisk appelsin

Hvid gløgg

  • 1 flaske hvidvin
  • smuttede mandler
  • tørrede tranebær

Fremgangsmåde

  1. Kom vand i en gryde og giv det et opkog. 
  2. Tilsæt alle krydderier og kog det op igen. Lad det simre i 10-15 minutter. 
  3. Tilsæt sukker, hyldeblomstsaft og appelsin. Varm til kogepunktet. Afkøl. OBS: Så længe lagen er lun, må den ikke tildækkes, ellers mugner kondensvandet. Når lagen er kold sættes den på køl. 
  4. Denne lage skal trække så længe som muligt. En uge er godt, en måned er bedre.
  5. Sigt krydderierne fra og bland 1 del essens med 4-5 dele hvidvin. Lun det og server det sammen med ristede hakkede mandler og tørrede tranebær.


Opskriften findes i samlingen

Jul - med Timm, Markus og Katrine