Hvide asparges smager fantastisk og i denne enkle og nemme opskrift fra kok Adam Aamann er de helt enkelt serveret med brunet smør og citron. (©DR)

Hvide asparges med brunet smør og citron

Denne opskrift på hvide asparges med brunet smør og citron er en fantastisk lækker forret med asparges, og så er den nem at lave. Kok Adam Aamann lavede retten i programmet 'Madmagasinet'.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 800 g hvide asparges
  • 100 g smør
  • 1 stk. citron
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. friskkværnet peber
  • 50 g revet ost
    (f.eks. parmesan, fåreost eller anden hård ost)
  • 1 stk. skalotteløg

Fremgangsmåde

  1. Sæt en gryde over med godt saltet vand. Skræl de hvide fra hovedet og ned. Vær omhyggelig – aspargesskræl er ikke sjovt at spise.
  2. Brun smørret i en lille gryde. Smag til hakket med skalotteløg, citronsaft og -skal fra citronen, salt og peber.
  3. Kog de hvide asparges i 4-6 minutter, men smag efter – tiden afhænger af størrelse og tykkelse.
  4. Anret aspargesene på et fad og hæld smør over – juster med citronskal og saft, salt, peber og lidt lagret reven ost – fx parmesan eller en fast fåreost.
    TIP: Det her er en simpel forret, som alle kan lide. Og den bliver ikke ringere med lidt friskhakket krydderurter på toppen. 


Opskriften findes i samlingen

Lækre forretter og snacks til nytårsaften