(©DR)

Hvilling nuggets

En god ret til børn (og voksne), der tror de ikke kan lide fisk. Du kan også servere disse nuggets med en hjemmelavet tatarsauce eller ærtemos. Dette er en lidt sundere udgave af fish&chips hvor en syrlig æblesalat står for modspillet til den sprøde fisk.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 7-800 g hvilling filet
    (uden skind)
  • Pankorasp
  • 2 stk. æg
  • Lidt hvedemel
  • ½ l Rapsolie

Æblesalat

  • 2 stk. æbler i tynde stave
  • 3 stk. avocado i tern
  • 100 g ristede pinjekerner
  • ½ bundt hakket bredbladet persille
    (ikke stilken)
  • 1 spsk. olivenolie
  • Saften fra en citron
  • 1 knivspids salt

Chilimayonnaise

  • 1 dl japansk mayonnaise
  • 1 knivspids chilipulver
  • ½ stk. friskhakket chili
    (alt efter styrke)

Fremgangsmåde

  1. Fisken har godt af et tyndt drys salt ca 20 min. før tilberedning. Det giver et mere fast og smagfuldt stykke fisk.
  2. Pisk æg, og vend fileterne i mel, så æg og panko. Så får du en lækker dobbelt pannering. 
  3. Varm olien op i en gryde til ca. 180 grader
  4. Friter fisken til den er gyldenbrun ca. 4 min. 
  5. Bland ingredienserne til salaten
  6. Bland ingredienserne til mayonnaisen