Ibens flotte dessert med browniebund og isfyldte chokoladekugler. (©DR)

Ibens Kolde Surprise

Som mesterværk i femte program af Den store Bagedyst, kreerede Iben denne flotte dessert med isfyldte chokoladekugler på browniebund. Du får opskriften på mesterværket her.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Chokoladekugler

  • 300-400 g mørk chokolade

Browniebund

  • 135 g mørk chokolade
  • 1 dl creme fraiche
  • 60 g smør
  • 230 g sukker
  • 50 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 1 stang vanilje
  • 50 g kakao

Vaniljeis

  • 1,5 dl fløde
  • 1,5 dl sødmælk
  • 1,5 tsk. vanilje
  • 40 g sukker
  • 3 stk. æggeblommer
  • 3 blade husblas

Ribssorbe

  • 1,5 dl vand
  • 80 g sukker
  • 250 g ribs
  • 3 blade husblas

Tuille

  • 65-70 g hvedemel
  • 60 g sukker
  • 60 g æg
    (vejes med skal på)

Desuden

  • ca. 100 g marcipan

Fremgangsmåde

  1. Chokoladekugler.
    Temperer chokoladen, og fyld den i halvkugleformer (mindst 8 stk.). Vend formen på hovedet, så overskydene chokolade løber ud. Gentag evt. for at få en tykkere skal. Sæt på køl til de er stivnede, hvorefter de forsigtigt slås ud af formen. Lav gerne ekstra, hvis nogle skulle gå i stykker.
  2. Chokoladebund:
    Bland mel, bagepulver og kakao og salt. Chokolade og smør smeltes over vandbad og røres sammen.
  3. Æg, sukker, og vanilje piskes kraftigt til en luftig æggesnaps. Tilsæt chokolade-blandingen under piskning, og sigt derefter mel/kakao-blandingen i. Tilsæt cremefraiche. 
  4. Hæld dejen i en lille firkantet form og bag den i ovnen på 170 g i ca. 40-50 min. Køl af.
  5. Vaniljeis:
    Læg husblas til opblødning i koldt vand. Mælk, fløde, kornene fra vaniljen og 20 g. sukker koges op og husbladsen opløses heri. Lad det nu køle i ca. 5 min. 
  6. Pisk æggeblommer og det resterende sukker sammen og hæld mælke/fløde-blandingen i. Lad det igen køle lidt inden du kører det på ismaskine. 
  7. Ribssorbe:
    Opblød husblas i koldt vand. Vand og sukker kommes i en gryde og varmes op. Når sukkeret er opløst, lader du det koge i ca. 1-1½ minut uden at røre iden. Tages af varmen.
  8. Ribs koges op og hældes gennem en sigte - mos bærerne så godt du kan. Tilsæt husblas og opløs heri. Sukkerlagen hældes i frugtlagen og køler lidt af, inden den køres på ismaskine. 
  9. Tuille blomster:
    Mel og sukker røres sammen og ægget tilsættes. Når det har en cremet konsistens, kommer du det i en sprøjtepose og klipper et lille hul. På silikonekugleform som vendes på hovedet, sprøjtes blomster eller andre motiver på, og bages i ovnen i ca. 12 min ved 160 grader.
  10. Samling:
    Brug en udstikker til chokoladebrownieen og udstik små stykker kage. Overtræk dem med udrullet marcipan - pynt evt. med lidt chokoladestreger. 
  11. Kom en kugle af hver is i fire af halvkuglerne - I de andre laver du et hul i toppen og sætter på som låg. Lim gerne sammen med lidt smeltet chokolade, og plaver ovenpå brownien.
  12. Pynt med dine afkølede tuille-blomster, og evt. også med snirkler eller snoet pynt af tempereret chokolade mørk chokolade. Server!