Impala-ragout af indmad med basilikum
Jørgen og Nikolaj fangede i Zambia, Afrika en impala-antilope, som Nikolaj lavede et væld af lækre retter af. Bl.a. denne opskrift, hvor indmaden bliver til en smagfuld ragout med basilikum.
Tilberedningstid:
30 min.
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 2 nyrer fra en impala
- 1 hjerte fra impala
- 1/2 lever fra impala
- 1 lille løg
- 3-4 fed hvidløg
- 3-4 kviste basilikum
- olivenolie og smør til stegning
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Fjern sener og hinder fra al indmaden, og vask det grundigt. Skær det derpå i meget fine små stykker.
- Brun i olivenolie og smør på en pande. Tilsæt så finthakket løg og hvidløg, og lad det hele stuve sammen.
- Krydr med friskkværnet peber og salt. Lad indmaden simre i 15 minutter. Hak basilikum groft og vend sammen. Server.