Irish coffee cocktail
Er du vild med Irish Coffee, er der ingen der siger, at den ikke kan nydes i sommervarmen - den skal bare laves i en kold udgave. Whiskey, kold kaffe og double cream bliver til en genial cocktail, som Anne Hjernøe lavede til hende og Anders Agger, da de besøgte Nordirland i DR1's sommertema om Brexitland.
Tilberedningstid:
10 min.
Antal portioner:
2 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 1-2 dl kold kaffe eller cold brew
- 2 spsk. flydende honning eller sirup
- 10 cl irsk whiskey
- 4-6 spsk. double cream
- 12 isterninger
Fremgangsmåde
- Lav en god stærk kaffe og køl den af - eller køb en god flaske cold brew coffee.
- Find to glas. Kom honning eller sirup i bunden, rør det sammen med whisky.
- Tilsæt kaffe og double cream efter smag. Kom isklumper i og rør rundt. Server straks.