Italiensk salat
En klassisk opskrift på italiensk salat, der bliver bedst når den laves på friske sommergrøntsager. Brødrene Price lavede her en aspargesmayo til salaten, som giver den en ekstra sommerlig smag. Spis gerne den italienske salat på rugbrød med hamburgerryg.
Tilberedningstid:
1 time
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
Italiensk salat
- 100 g fine ærter
- 100 g gulerødder
- 100-200 g grønne og hvide asparges
-
1 smule
asparges mayonnaise
(se opskrift)
Grundmayonnaise
- 2 stk. past. æggeblommer
- 5 dl vindruekerneolie
- 1 tsk. sennep
- 3-4 tsk. sherryvinaigre
- 1 smule citronsaft
-
0,5 tsk.
salt
(efter smag)
- 1 knivspids peber
Fremgangsmåde
- Italiensk salat:
Til asparges mayonnaisen tages det nederste af de grønne og de skrællede hvide asparges og kommes i en gryde med neutral olie, der lige dækker. Gryden sættes over svagt blus og simrer i 1/2 times tid. Lad aspargesstykkerne trække i olien - gerne natten over. - Si olien fra og brug den til at røre mayonnaisen. Let evt. mayonnaisen med en skefuld creme fraiche.
- Den italienske salat bliver naturligvis bedst, hvis der bruges helt friske grøntsager. Men den lader sig også realisere om vinteren. Gulerødderne er ikke noget problem. Men man må erstatte de friske ærter og asparges med frosne ærter og gode hvide dåseasparges. Grønne asparges kan som regel fås hele året, og man kan godt lave en fornuftig aspargesmayonnaise på dem.
- Forholdet mellem ærter, gulerødder, grønne og hvide asparges skal være nogenlunde lige meget af hver, og mængden af mayonnaise må indstille sig efter, hvor stor en portion man ønsker at lave.