Den fransk/japansk inspirerede ret er et smagfuldt alternativ til middagsselskabet. Servér retten med en god hvidvin og nyd madoplevelsen! (©DR)

Japansk/fransk steak med "skilt" sauce og tempuragrøntsager

I "Price Inviterer" leverer Adam Price denne opskrift på steak, sauce med hvidløg og ingefær og tempurastegte grøntsager. Retten er et bud på en anderledes aftensmad, der byder på flere forskellige madkulturer.

Vær opmærksom på at man skal bruge en frituregryde til opskriften.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

Sauce

  • 1 stk. ingefærknold
  • 4-5 fed hvidløg
  • 1 smule sød soya
  • 0,5 l kraftigt reduceret hønsefond

Tempuragrøntsager

  • 2 stk. gulerødder
  • 4 stængler grønkål (fra 1 stok)
  • 4-8 stk. blomkål
  • 1 dl maizena mel
  • 2 dl selvhævende mel
  • 1,5 dl øl
  • 1 smule salt
  • 1 smule sesamolie
  • 1 smule sød soya

Steaks

  • 400-600 g kobekød i bøffer (ca. 2 cm tykke)
    (alternativt kan man bruge en god rib eye.)
  • 1 smule olie
  • 1 smule smør
  • 1 smule salt
  • 1 håndfuld sorte seasamfrø

Fremgangsmåde

Start først på saucen: 

  1. Tilsæt ca. 1 spsk revet ingefær, hvidløg og 1 spsk. sød soya i den lune fond, og lad den stå og simre.   

Imens saucen simrer starter man på grøntsagerne: 

  1. Grøntsagerne blancherer i kogende letsaltet vand. Dvs. man dypper grøntsagerne i det kogende vand i ca. ½ minut, alt afhængig af størrelse og grøntsag. Efter lyntilberedningen skal grøntsagerne straks køles af i isvand. Når de er helt afkølet, drænes de for vand og tørres på et viskestykke. 

  2. Imens laves tempuradejen. Bland ca. 1 dl. Maizena mel til 2 dl. selvehævende mel og ca. 1½ dl øl. Øllet piskes i melet - dejen skal være cremet, ikke for tynd. 

  3. Frituren varmes til ca. 160 grader.

Imens frituren varmes op, starter man på tilberedelsen af køddet: 

  1.  Steg kobesteaks på en varm pande i lidt olie. Start med at brune fedtkanten, så denne afgiver lidt fedt til stegningen, og samtidig bliver lidt sprød. 

  2. Tilsæt en god klat smør til panden, og lad smørret bruse af. Brun derefter steaks af på begge sider i 1½-2 minutter per side. Det er vigtigt at det dejlige kød ikke får for meget. Server den medium rare. Lad bøfferne hvile i et par min. 

Retten afsluttes:

  1. Grøntsager vendes i tempuradej og steges sprøde i frituren. Læg dem på fedtsugende papir og salt dem. 

  2. Saucen som er reduceret til halv mængde, god kraftig. Smages til med sesamolie og eventuelt mere sød soya.  

  3. Vend kanten af bøfferne i sorte sesamfrø, salt dem, og skær dem i mundrette skiver. Server skiverne med lidt af den kraftige sauce og tempura grøntsagerne.