Prøv Rosas marinerede sild med julens krydderier. (Foto: DR ©DR)

Julemarinerede sild a la Rosa

Marinerede sild med julens krydderier som står godt til den snaps min veninde Henny har lavet med krydderier og Porse fra Nationalparken i Thy. Sildene er milde i smagen, og man er ikke i tvivl om at det er jul.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 8 saltede sildefileter
    (helst store gammeldags modnede)
  • 240 g rørsukker
  • 2 dl lagereddike
  • 5 øko appelsiner
    (saften og skallen herfra)
  • 1 dl vand
  • 1½ tsk. peberkorn
  • 1 stjerneanis
  • 3 laurbærblade
  • 4 hele kanelstænger
  • 2 rødløg

Fremgangsmåde

  1. Start med at koge eddike, sukker og vand langsomt op 
  2. Tilsæt krydderier og kog yderligere 5 min. 
  3. Afkøl lagen helt 
  4. Sildefileter udvandes - skyl først to gange i koldt vand - læg i koldt vand der dækker i et døgn 
  5. Lad sildefileter dryppe af eller læg dem på køkkenrulle inden brug 
  6. Sildefileter skæres i passende stykker på ca. 5 cm. og kommes på glas/krukke 
  7. Hæld den kolde lage over – gerne lagvis ( sildefileter – lage – sildefileter – lage ) 
  8. Stil de marinerede sild koldt og lad dem trække i min. 2 døgn 
  9. Klar til servering med friske rødløg.