Lav denne ret til din næste fest og anret den som Adam Price gjorde det i programmet "Price Inviterer". (©DR)

Jomfruhummertatar

Den imponerende ret af jomfruhummertatar, jomfruhummermayo, rugbrødscroutoner og fennikel/kørvelsalat skal helst nydes med kold hvidvin og godt selskab.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

Jomfruhummertatar

  • 12 stk. hele jomfruhummere
  • 0,5 l vindruekerneolie
  • 1 stk. agurk
  • 2-3 stk. jordskokker
  • 1 stk. æble
  • 1 smule olivenolie
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 1 bundt purløg (lille bundt)

Jomfruhummermayo

  • 1 spsk. æbleeddike
  • 0,5 spsk. dijonsennep
  • 1 smule salt
  • 3-5 dl jomfruhummerolie (alt efter mængde og smag)
  • 1 smule røget paprika
  • 1 smule stødt chili
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 stk. citron

Salat

  • 2 stk. fennikel
  • 1 smule olivenolie
  • 1 smule æbleddike
  • 1 smule peber
  • 1 smule salt
  • 1 bundt kørvel (et lille bundt)

Rugbrødscroutoner

  • 5 skiver rugbrød
  • 1 smule olie
  • 1 smule smør

Fremgangsmåde

  1. Start først på jomfruhummerne til både tatar og mayo: 
  2. Jomfruhummere pilles, halen vrides af, og tarmen fjernes. Jomfruhummerhalerne saltes let, og lægges til side. Skallerne inkl. hoved ristes af i en gryde. Hæld vindruekerneolie på, og lad det simre i 20 minutter, hvorefter olien sigtes igennem en fin sigte, og køles helt ned. 

Lav jomfruhummermayoen: 

  1. Pisk de pasteuriserede æggeblommer med 1 spsk. æbleeddike, ½ spsk. dijonsennep og lidt salt. 

  2. Tilsæt den afkølede jomfruhummerolie lidt ad gangen, under konstant piskning, indtil man har en dejlig mayonnaise. Smag den til med røget paprika, chili, presset hvidløg og fint reven citronskal. Fyld den eventuelt på en sprøjtepose, og sæt den på køl. 

Herefter vender man tilbage til tataren: 

  1. Skræl agurken, skær den igennem på tværs, og fjern kernerne med en teske. Agurken saltes let og lægges på en tallerken. Når de har smidt lidt væde, skæres lidt agurk ud i helt fine tern. 

  2. Jordskokkerne vaskes grundigt (eventuelt kan man skrælle dem). Herefter skæres de i små fine tern, og lægges i koldt vand, tilsat citronsaft (så de ikke bliver brune). Æblet skæres ligeledes i små tern, og lægges sammen med jordskokketernene. 

Lav rugbrødscroutonerne:

  1. Skær helt tynde skiver af rugbrød, 2-3 croutoner per personer. Steg dem gyldne og sprøde på panden i lidt olie og smør, og læg dem til side på fedtsugende papir: 

Lav salat:
  1. Fennikel skæres igennem på tværs, og snittes, gerne på mandolinjern, i helt fine skiver. Skiverne marineres i lidt olivenolie og æbleeddike. Lige inden servering, smages den til med salt og peber, og kørvel blade vendes i. 

Lav tataren færdig: 

  1. Jomfruhummerhalerne skæres/hakkes helt fint, og lægges i en skål. Vend æble, agurk og -jordskokke tern i, og smag tataren til med lidt olivenolie, purløg, salt og peber. 

  2. Anret tataren midt på tallerkenerne i en bagerring eller lignende drysset med fint snittet purløg. Anret med den marinerede fennikel, sprøde rugbrødscroutoner, og små prikker af jomfruhummer mayonnaise.