Juleskum
Lav dit eget juleskum, der med længder slår det, du kan købe i butikkerne. Jo længere det får lov til at tørre, desto mere chewy og sejt bliver det i konsistensen.
Tilberedningstid:
Antal portioner:
0 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 7 blade husblas
- 260 g sukker
- 120 g glukosesirup
- 80 g vand
- 140 g æggehvider
- 20 g sukker
- 2 spsk. frysetørrede jordbær
- 1 tsk. lyserød farve
- 1 tsk. vaniljepasta
- Flormelis efter behov
Fremgangsmåde
- Læg husblassen i blød i koldt vand.
- Kog 260 g sukker, glukosesirup og vand op i en gryde til 117 grader.
- Mens massen koger, piskes æggehviderne skummende i en røremaskine.
- Tilsæt de 20 g sukker til æggehviderne, og pisk det op til en let marengs. Når sukkerlagen er 117 grader, tages den af varmen.
- Pres vandet fra husblassen, og opløs den i sukkerlagen. Rør det
- godt sammen.
- Hæld den varme sukkerlage ned i marengsen i en tynd stråle, mens der piskes på højeste hastighed. Pisk i 8-10 minutter, til skumfidusmassen bliver sej og er kølet lidt ned.
- Knus de frysetørrede jordbær i en minihakker.
- Del skumfidusmassen i 2, og tilsæt lyserød farve og frysetørrede jordbær i den ene portion og vanilje i den anden.
- Kom begge slags skum op i den samme sprøjtepose med en stjernetylle. Kom først lidt jordbærskum i den ene side, dernæst lidt vaniljeskum i den anden side. Gentag denne proces, indtil al skumfidusmassen er i sprøjteposen.
- Beklæd en bradepande med bagepapir, og sigt flormelis henover.
- Sprøjt skumfiduser ud i lange pølser på bradepanden.
- Sigt flormelis over juleskummet, og tril forsigtigt pølserne, så de er helt dækket.
- Lad dem tørre ved stuetemperatur i mindst 3 timer, gerne til næste dag. Klip eller skær juleskummet ud i passende stykker, og dyp enderne i flormelis.
- Opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.