Vermouth betyder malurt og er en bitter og krydret hedvin. (©DR)

Julevermouth

Vermouth er vin blandet med alverdens urter, og den er lækker at drikke som den er, men kan også bruges som ingrediens i cocktails. Få her Timm Vladimirs opskrift på en anderledes julevermouth fra programmet 'Jul - med Timm, Markus og Katrine'.

Vermouthen skal trække i et døgn inden servering.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 10 pers.

Ingredienser

  • 1 flaske sherry - Fino
  • ½ flaske hvidvin - Pinot Grigio
  • 1 appelsin, skal heraf i lange strimler og tre skiver frugt
  • ½ citron, skal heraf i lange strimler
  • 1 tsk. tørret gentianrod eller malurt
    (kan købes på nettet)
  • 2 stjerneanis
  • 3 tsk. korianderfrø
  • 1 kardemommekapsel
  • 2 tsk. tørret salvie
  • 1 dusk frisk basilikum
  • 120 g marmelade efter smag blandet med lidt vand
    (eller honning el. sukker i mindre mængde)

Fremgangsmåde

  1. Kom det hele i et glas, ryst grundigt og lad det stå natten over. Ryst gerne, så ofte du husker det, undervejs.  
  2. Sigt det hele og smag eventuelt til med mere sherry eller sukker. 


Opskriften findes i samlingen

Jul - med Timm, Markus og Katrine