Skøn opskrift på mør kængurukølle med en sødmefuld og frisk kokossalat med lime. (©DR)

Kænguru i jordovn med kokossalat

I Australien lykkedes det Nikolaj og Jørgen at skyde en wallaby kænguru, som blev til et væld af lækre retter. Prøv her opskriften på kænguru bagt i jordovn serveret med en aromatisk kokossalat med lime og rosiner.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Kængurokølle

  • 800 g kænguru kølle
  • 2 cm frisk ingefær
  • 4 fed hvidløg
  • 100 g smør
  • 3-4 kviste vild merian
  • salt og peber
  • 2 m papir bark

Kokos-lime salat

  • 200 g kokosmel
  • 200 g rosiner
  • 50 g hele spidskommen
    (ristede)
  • 4 stk. lime
    (økologiske)
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 4 spsk. olivenolie
  • 0,5 bundt koriander
  • 0,5 bundt mynte

Fremgangsmåde

Kængurokølle

  1. Skær kødet ud til en stor flade, bank det let så nogle af fibrene bliver smadret. Krydr med salt og peber. Riv ingefær og hvidløg fint. Drys over kødet og fordel smørret i store klumper herover. Rul og bind sammen.
  2. Pak kødet ind med merian i papir, der er dyppet godt i vand. Kødet skal pakkes flere gange. Bind sammen.
  3. Grav et stort hul, fyld store sten i og lav et bål, så stene bliver varmet helt op. Fjern gløderne og læg pakken herned i. Dæk med sten og luk hullet med jord. Bag kødet i 2- 2 ½ time. Fjern derpå jord og sten og løft op. Pak ud og server med kokos salat.

Kokos-lime salat

  1. Bland kokosmel og rosiner i en skål, og drys spidskommen i. Riv alt den grønne skal af limefrugterne og kom ved sammen med saften. Riv hvidløg fint og tilsæt sammen med eddike og olie.
  2. Hak koriander og mynte fint og tilsæt sammen med salt og peber. Bland godt sammen, og server.