Fin kiwikage med bund af croissant. God til en varm kop espressokaffe. (©DR)

Kage med kiwi og chokolade

Opskrift på en lækker og flot kage med croissantbund, kiwigelé og chokolademousse.

Tilberedningstid: 3 timer, 45 min. Antal portioner: 0 pers.

Kok og program

Ingredienser

Rullet dej som bund

  • 2 dl kold mælk
  • 50 g gær
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 stk. æg
  • 375 g mel
  • 50 g smør
  • 365 g kold smør
    (til lag)

Kiwigelé

  • 3 blade husblas
  • 300 g frisk kiwi
  • 3 spsk. sukker
  • 3 dl vand

Mønsteret dej

  • 50 g smør
  • 50 g flormelis
  • 50 g ægghvider
  • 50 g hvedemel
  • 1 smule farve

Dejopskriften

  • 4 stk. æggehvider
  • 4 stk. æggeblomme
  • 1 tsk. bagepulver
  • 110 g sukker
  • 60 g smør
  • 100 g hvedemel

Kiwimousse

  • 8 stk. kiwifrugt
  • 1 dl vand
  • 1,5 dl sukker
  • 4 blade husblas
  • 0,5 l piskefløde

Chokolademousse

  • 150 g mørk chokolade
  • 100 g past. æggeblommer
  • 75 g sukker
  • 60 g past. æggehvide
  • 1 spsk. sukker
  • 1 stk. chili

Fremgangsmåde

Lav den rullede dej:

  1. I din kolde mælk tilsættes gær, som opløses.

  2. Derefter tilsættes sukker, salt og æg som opløses.

  3. Nu tilsættes mel og smør lidt efter lidt, og når dejen er homogen stilles den til hævning i 30 minutter.

  4. Bank nu din smør til at lave lag med, så den opnår samme konsistens som dejen.

  5. Udrul dejen så den får fire flapper og placer din smør-klump i midten af denne.

  6. Fold den nu på samme måde som butterdej bare 4 gange - sådan at du opnår 81 lag med dobbelt så meget smør, som man ellers bruger. Herved opnår du en mere ”kage-agtig bund”. 

  Lav kiwi gelé: 

  1.  Kog kiwi i 15 minutter med vand og sigt blandingen derefter.

  2. Husblas og sukker kommes i den varme blanding.

  3. Blandingen sies og bruges når geléen er næsten helt kold. 
 

Lav mønstret dej:

  1.  Pisk smør og flormelis sammen.

  2. Tilføj æggehvider og fortsæt.

  3. Tilsæt mel og rør godt.

  4. Farv din blanding efter ønske.

  5. Brug fx tape til at lave lige streger på dit bagepapir.

  6. Frys derefter ned 1 time. 
 

Dej-opskriften:

  1.  Halvdelen af sukkeret blandes med æggeblommerne og piskes godt.

  2. Den anden halvdel af sukkeret blandes med æggehviderne samt bagepulver og piskes godt. Vend disse sammen, sammen med ​​smørret og mel.

  3. Hæld blandingen over dit frosne mønster og spred det lige til kanterne.

  4. Bank bagepladen for at undgå luftbobler og bag dejen i 7 minutter i midten af ​​ovnen ved 200 grader. 
 

Lav kiwimousse:

  1.  Skræl kiwierne og skær dem i tynde skiver.

  2. Kog kiwierne i vand og sukker i 5 minutter.

  3. Kom blandingen i en blender og blend.

  4. Smelt husblasen i en gryde og rør kiwiblandingen i.

  5. Pisk fløden stiv og vend kiwiblandingen i.

  6. Afkøl. 
 

Lav chokolademousse:

  1.  Chokoladen hakkes og smeltes.

  2. Æggeblommer og sukker piskes godt.

  3. Blandingen vendes sammen med chokoladen.

  4. Æggehvider og sukker piskes godt. 

  5. Blandes sammen med chokoladeblandingen og chili.

  6. Afkøl. 
 

Samling af kagen:

  1. Bunden er ”croissanten”.

  2. Derefter kiwimousse, så chokolademousse og så den mønstrede kage.

  3. Derefter gelé og tempereret chokolade i roser.