Sunes sjove og anderledes kagedame, formet som Dame Edna. Foto: DR (©DR)

Kagedame a la Edna

I tredje program af Den store Bagedyst 2016 skulle deltagerne bl.a. bage kagemænd og -koner. Sune bagte denne anderledes og sjove kagekone udformet som Dame Edna.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Kage

  • 600 g hvedemel
  • 400 g smør
  • 100 g gær
  • 2 spsk. sukker

Remonce

  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 200 g rosiner
  • lidt stødt kanel
    (efter smag)
  • 1 stk. citron, skal heraf
    (økologisk)

Marcipan

  • 400 g marcipan
  • 200 g flormelis
  • 50 g glukose

Royal icing

  • 300 g flormelis
  • 1 stk. past. æggehvide
  • 1 spsk. citronsaft
  • lidt farve
    (efter ønske)

Isomalt-ædelsten

  • ca. 200 g isomalt
  • lidt pastafarve
    (efter ønske)

Fremgangsmåde

  1. Kage:
    Alle ingredienser hakkes sammen på food processor. Samles og sættes på køl i ca. 20 min. Deles herefter dejen i 2 og rulles herefter ud imellem 2 stykker bagepapir. 
  2. Remonce:
    Rosiner hakkes sammen på food processor. Blødt smør røres i, sammen med sukker og citronskal. 
  3. Bagning:
    De to dejplader lægges sammen om fyldet, og kagen bages i ca. 20 min ved 200 C. OBS: Det kan være en fordel, at bage kagen med en kageplade på som vægt, for at gøre kagens overflade så ensartet som muligt. Pladen fjernes de sidste 5 min så kagen kan få farve. Efter afkøling skæres kagen i form. 
  4. Marcipan:
    Marcipanen æltes sammen med glucose og flormelis. Bordet drysses med flormelis, og marcipanen rulles ud heri (obs, brug ikke for meget flormelis). Marcipanen lægges over kagen. 
  5. Royal icing:
    Ingredienserne røres sammen på røremaskine. OBS, skal røres længe for at få en flot hvid farve. Pastafarve tilsættes. OBS, konsistensen kan varieres ved at tilsætte æggehvide. Hvis der skal tegnes streger, så skal glasuren være relativt stiv, men skal stadig være så flydende at den kan presses igennem hyllet i en kornet. Hvis store områder skal ”floates” kan glasuren gøres tyndere. OBS, du kan evt tegne et omrids med en relativt tyk glasur og så fylde ud med en tyndere. 
  6. Isomalt-juveler:
    Isomalt smeltes i kasserolle, indtil det er helt smeltet, men uden at tage farve. Pastafarve tilsættes efter ønske. Små cabochon-juveler dryppes ud på silicone-plade og kan placeres på kagen, når kolde og hårde. 
  7. Server!

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 3