Kagekone af kanelsnegle
I Den store Bagedyst 2016 skulle detalgerne bl.a. bage kagemænd og -koner, og Inge bagte denne lækre opskrift på en kagekone af kanelsnegle. Inge har lavet kagen til hendes barndomsveninde Sonja, som fylder 65 i år.
Tilberedningstid:
2 timer, 30 min.
Antal portioner:
15 pers.
Kok og program
Ingredienser
Dej
- 2 dl mælk
- 50 g gær
- 2 stk. æg
- 100 g blødt smør
- 2 spsk. sukker
- 1,5 tsk. kardemomme
- 500 g hvedemel
Pynt
- 250 g blødt smør
- 400 g brun farin
- 2 spsk. kanel
Pynt
- 400 g marcipan
- 200 g flormelis
- lidt pastafarver
Fremgangsmåde
- Dej:
Rør mælk og gær sammen, tilsæt sukker, kardemomme og æg. tilsæt lidt af melet, og kom smørret i og ælt det ind i dejen. Tilsæt resten af melet, rør det i 8 minutter. Dæk skålen til og sæt dejen til hævning i ca. 20 min. - Fyld:
Rør det bløde smør med sukker og kanel. - Rul dejen ud i en firkant og fordel fyldet herpå og rul den sammen til en pølse, og sneglene skæres ud i ca. 1,5 cm tykke stykker.
- Tegn kagemandesformen af på et stykke bagepapir, og placer sneglene 2 cm fra blyantsstregen, så de står tæt.Lad efterhæve 15 min inden de sættes i ovnen og bages i ca. 20 min. ved 200 grader.
- Pynt:
Ælt marcipanen og tilsæt de ønskede farver. Rul marcipanen og forme og skæres til som man ønsker. - Flyt forsigtigt kagekonen til et serveringsfad og pynt hende. Server!