Julianes flotte kagekone af kransekage, som hun bagte i Den store Bagedyst. Foto: DR (©DR)

Kagekonen Nicoline

Juliane bagte denne kagekone af kransekage som favorit i Den Store Bagedyst 2016. Kagen bagte Juliane til sin veninde Nicoline, og både kage og veninde er ifølge Juliane lille, lækker og noget man bliver glad af at være sammen med. Du får opskriften her.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 15 pers.

Kok og program

Ingredienser

Kransekagemasse

  • 60 g past. æggehvider
  • 225 g flormelis
  • 750 g rå marcipan

Glasur

  • 150 g flormelis
  • 50 g past. æggehvider
  • lidt rød pastafarve

Pynt

  • lidt lakridssnøre til hår
  • 2 stk. chokoladeknapper til øjne
  • 2 stk. Fødselsdagsflag

Fremgangsmåde

  1. Kransekagemase:
    Marcipanen skæres i mindre stykker, flormelissen sigtes ud over og det piskes sammen. Tilsæt lidt efter lidt past. æggehvider. Kom massen i fryseren i ca. 15 min. 
  2. Rul nu den afkølede masse ud til en kagekonefigur (Det er nemmest, hvis der laves en figur i bagepapir inden, til at skære efter. Det er også vigtigt, at kagen bliver lige tyk over det hele, eller passer afbagningen ikke). Bag ved 190 grader til kagen er gylden over alt (ca. 20-30 min). Lad kage køle helt af. 
  3. Kransekageblomster til kjolen:
    Sprøjt små blomster ud i kransekagemasse. Bag dem ved 190 grader i ca. 5 min.Lad dem køle helt af.
  4. Glasur:
    Sigt flormelissen i en skål, tilsæt past. æggehvider lidt efter lidt. Konsistensen er rigtig, når glasuren ikke flyder sammen, når du stopper med at piske. Glasuren skal være helt hvid og blank.
  5. Farv glasuren rød til kjolens pynt, men gem ca. 1/3 til blomsterne, strømpebukser, mund, øjne og på sætning af hår.¨
  6. Sammensætning/pyntning af kagen:
    Kjolen fyldes med den røde glasur. Blomsterne sprøjtes med hvid glasur, der påsættes et ribs bær på hver, og de påsættes herefter kjolen. 
  7. Benene på kagekones sprøjtes med hvid glasur i klassisk kransekagemønster. 
  8. Lakridssnørerne klippes til hår og påsættes med hvid glasur. Der laves to store hvide runde øjne med en chokoladeknap i midten.Der laves en lille tynd mund af hvid glasur, Fødselsdagsflagene sættes fast på hænderne.
  9. Server! 


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 3